
Der er flere steder i Kalundborg Kommune behov for såkaldte vejafvandingsprojekter.
Derfor er der afsat 1,1 millioner kroner til at løse opgaverne forskellige steder på og langs kommunale veje, og forvaltningens ansøgning er nu imødekommet af både teknik- og miljøudvalget og økonomiudvalget.
Der søges specifikt om »anlægsbevilling til fortsat arbejde med vejafvandingsprojekter i form af renovering af gennemgående dræn under veje, grøfter, regnvandsledninger, stikledninger og vejbrønde i forbindelse med eksisterende veje, hvor der er vejafvandings- og stabilitetsproblemer af forskellig art«.
Kommunen har tidligere gennemført en lang række fortrinsvis mindre, men også enkelte større projekter, baseret på indberetninger og planlagte opgaver.
I år forventes fortsat forbedret vejafvanding på en række nye projekter herunder kommunens vejgrøfter, og der bør fortsat sættes fokus på arbejde med dataregistrering vedrørende kommunens vejafvandingssystem, lyder forvaltningens råd.
BR
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her