17. maj 2021
Det opsøgende gadeteam forsøger blandt andet at få peget borgere med mangel på netværk i retning af Kalundborg Medborgerhus. Foto: Ulrik Reimann
gallery icon

Se billedserie

Det opsøgende gadeteam forsøger blandt andet at få peget borgere med mangel på netværk i retning af Kalundborg Medborgerhus. Foto: Ulrik Reimann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opsøgende gadeteam kan fortsætte arbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opsøgende gadeteam kan fortsætte arbejdet
Kalundborg - 16. maj 2020 kl. 12:20
Af Anna Egeris Karstoft

Det er i et forsøg på at hjælpe nogle af kommunens mest sårbare borgere, at et opsøgende gadeteam i lidt mere end et år har givet en håndsrækning til borgere, der ellers ville være i risiko for at gå under systemets radar.

Teamet, der opsøger og informerer borgere, der eksempelvis mistrives på grund af misbrug eller ensomhed, har i første omgang fungeret som en forsøgsordning, men er nu blevet gjort permanent, efter at arbejdet har vist sig at være særdeles succesfuldt. Det fortæller centerchef for Bo og Aktivitet i Kalundborg Kommune Gitte Bruus.

Teamets arbejde består blandt andet i at få gelejdet borgerne, der ofte færdes i gadebilledet, det rette sted hen. Afhængig af problemet og problemets karakter kan det være hen til instanser som borgerservice, misbrugscentret, medborgerhuset eller forskellige interesseorganisationer.

Arbejdet kan desuden være af oplysende karakter som under coronapandemien, hvor medarbejderne har informeret borgerne om blandt andet smitterisiko.

Succesfuld ordning
Ifølge centerchefen har teamet mellem maj 2019 og maj 2020 været i kontakt med 184 borgere, som havde behov for hjælp. Af dem er 123 borgere blevet hjulpet videre og afsluttet hos teamet.

- Det er i min optik dét, der sætter to fede streger under gadeteamets berettigelse. Det får hjulpet nogle borgere på et tidligere tidspunkt, end hvis ikke gademedarbejderne havde været der, siger Gitte Bruus om de mange afsluttede sager.

Hun kan også fortælle, at 16 ud af de184 borgere er blevet visiteret til hjemmevejledning, det vil sige, at de har fået en fast person, der kan hjælpe og støtte dem i hverdagen. 25 er blevet visiteret til hjemmepleje eller hjemmehjælp, eksempelvis som følge af et sundhedsproblem, tre er blevet visiteret til et botilbud, og tre er afgået ved døden.

Teamet består af tre fuldtidsansatte fra kommunens misbrug og socialpsykiatri, en ansat fra hjemmehjælpsgruppen, der har fem ugentlige timer i det opsøgende gadeteam samt en sygeplejerske, der fungerer som sparringspartner.

Teamet holder til i de skæve boliger i Klosterlunden, men færdes ellers rundt omkring i gadebilledet.

Udvalgsformand begejstret
Permanentgørelsen af det opsøgende gadeteam er en af i alt ni anbefalinger til indsatser i psykiatrien, som kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde i december. Anbefalingerne er udarbejdet af en politisk arbejdsgruppe bestående af formand for socialudvalget Gitte Johansen (V), formand for ældre- og sundhedsudvalget Peter Jacobsen (DF) og formand for handicaprådet Gunver Jensen (S). Formålet med anbefalingerne er blandt andet at sikre, at de rette tilbud til borgere med psykiatriske lidelser er til stede i kommunen.

At gadeteamet nu kan fortsætte sit arbejde glæder Gitte Johansen (V).

- Det har været et ønske for os, så det er vi jo meget begejstret for. De får virkelig hjulpet nogle borgere, som ellers ville være faldet mellem to stole, siger hun om teamets medarbejdere.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk