20. oktober 2019
Leg og læring kan sagtens kombineres. Det ved de alt om i Kalundborg Asyl Børnehave, hvor man i denne uge er en del af den landsdækkende bevægelsesuge »Hej skal vi lege«. I den forbindelse har børnehaven fået tilsendt en stor kasse med bogstaver og forslag til lege, som børn og pædagoger sammen nyder godt af. Her hjælper Anton og pædagog Anette Tougaard hinanden med at finde frem til deres fælles forbogstav. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Leg og læring kan sagtens kombineres. Det ved de alt om i Kalundborg Asyl Børnehave, hvor man i denne uge er en del af den landsdækkende bevægelsesuge »Hej skal vi lege«. I den forbindelse har børnehaven fået tilsendt en stor kasse med bogstaver og forslag til lege, som børn og pædagoger sammen nyder godt af. Her hjælper Anton og pædagog Anette Tougaard hinanden med at finde frem til deres fælles forbogstav. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye lege i Kalundborgs børnehaver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye lege i Kalundborgs børnehaver
Kalundborg - 10. oktober 2019 kl. 20:03
Af erhvervspraktikanter Tue Johansen og Astrid Rather
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Asyl Børnehave er i denne uge ligesom fem andre lokale børnehaver med i den landsdækkende bevægelsesuge for at styrke børnenes motorik.

- Skal vi træde på dem, spørger en lille pige fra Kalundborg Asyl Børnehave nysgerrigt, da pædagogmedhjælper Jette Olsen tager en boks fyldt med skumbogstaver frem.

Det skulle de. Først blev børnene dog sat til at finde deres egne forbogstaver.

Kassen med bogstaver og ideer til lege kommer fra Børneulykkesfonden. Sam­men med DGI har fon­den siden 2011 ­arrangeret den landsdækkende be­væg­el­ses­­uge »Hej skal vi lege«, som i år finder sted i uge 41.

Alene i Kalundborg deltager 135 børn fra seks børnehaver i ugen. Formålet er at styrke børnenes motorik.

- Det er min tur til at finde mit forbogstav, siger en dreng ivrigt, idet han rejser sig op. Med hjælp fra en pædagog finder han frem til bogstavet. Drengen får at vide, at han skal placere sin albue på bogstavet. Den næste er en pige, som skal placere sit hoved på sit forbogstav, og snart er alle børnene ude på gulvet og med i en stor omgang »bogstavkluddermor.

Det er ikke fremmed for pædagoger og børn i Kalundborg Asyl Børnehave at arbejde med motorik.

- Vi fokuserer på motorik og sprog hele året, og derfor passer de her lege perfekt ind i vores planer, siger Nelly Bonde, der er leder af Kalundborg Asyl Børnehave.

- Vi arbejder hver måned med nye emner, der passer til årstiden. I denne måned har vi for eksempel arbejdet med emnet lunger, så vi udfordrer børnenes sprog ved at snakke om lunger, og så laver vi også nogle lege, hvor man skal puste sæbebobler, puste balloner op eller puste i sugerør, forklarer pædagog Anette Tougaard.

For børn er det bare en leg, men der er en dybere alvor bag alt det sjove. Således hjælper det børnenes videre udvikling at få trænet deres motorik.

- Vi ved, at børnene har godt af at bevæge sig og udvikle deres motorik, men det kan nogle gange være en udfordring for pædagogerne at komme med nye og spændende måder at gøre det på i en travl hverdag. Derfor vil vi gerne give pædagoger og dagplejere ideer og redskaber til en mere aktiv hverdag med børnene, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk