18. september 2019
Morten Nielsen har fejret 25 års jubilæum hos Dinitrol Center Ubby. Foto: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Morten Nielsen har fejret 25 års jubilæum hos Dinitrol Center Ubby. Foto: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Morten har rustbeskyttet biler for flere generationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morten har rustbeskyttet biler for flere generationer
Kalundborg - 18. august 2019 kl. 17:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

49-årige Morten Nielsen har netop fejret 25 års jubilæum hos Dinitrol Center Ubby på Hovvej 24 i Ubby.

- Ja, han har været her så længe, at han faktisk har rustbeskyttet biler for flere generationer, lyder det storsmilende fra Kasper Andersen, indehaver af virksomheden.

- Ja, det er rigtigt, bekræfter jubilaren Morten Nielsen.

Først var det forældrene, og nu er det børnens biler, han rustbeskytter på værkstedet i Ubby.

Morten Nielsen er udlært maskinarbejder fra en virksomhed i Jyderup, men så løb han ind i en periode uden arbejde, og på Jobcentret fik han øje på opslaget om jobbet i Ubby.

- Jeg kendte absolut intet til arbejdet, så det var bestemt ikke på forhånd planen, at jeg ville blive her i 25 år. Men sådan er det. Den slags ting kan man vist aldrig helt planlægge.

Kasper Andersen kalder Morten Nielsen for en fleksibel medarbejder, som han altid kan regne med.

- Han er ikke den, der først går hjem, når vi har ekstra travlt.

Og netop travlhed er noget man kender til på det lokale Dinitrol Center, hvor det er blevet til rigtig mange tusinde rustbehandlinger i løbet af de seneste 25 år.

Iøvrigt et job der bestemt ikke er blevet nemmere med årene. Bilkonstruktørerne tager ikke hensyn til dem, der efterfølgende skal rustbeskytte de afgiftsbelagte og dermed dyre biler i Danmark, som er et af de få lande, hvor man forlænger livet for bilerne ved at forhindre dem i at ruste op. Klimaet i Danmark kombineret med salt på vejene i vinterhalvåret giver perfekte levevilkår for rustangreb.

Tidligere var militæret en stor kunde på værkstedet i Ubby, men for nogle år siden stoppede forsvaret helt med at få rustbeskyttet sine køretøjer. Nu er det privatkunder samt bilforhandlere, der udgør kundemassen.

- Vi henter biler hos både forhandlere og private, og flere og flere private benytter sig af den service, det er at få hentet og bragt bilen, fortæller Morten Nielsen, som derfor også får kørt nogle kilometer på landevejene.

Han var den første medarbejder på værkstedet, der begyndte at bruge handsker under arbejdet. Nu er det noget, alle gør.

I fritiden bliver det til lidt motion på mountainbiken for jubilaren, der er gift, har to børn og bor i Svebølle.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk