21. september 2021
Flere hundrede mødte lørdag formiddag op i Svebølle for at hylde den danske OL-sølvmedaljevinder skeetskytten Jesper Hansen. Medaljevinderen tog sig god tid til at tale med fans og gamle venner, og skrev fotografer og lod sig fotografere med de der ønskede. Mange af børnene fik også lov til at prøve sølvmedaljen. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Flere hundrede mødte lørdag formiddag op i Svebølle for at hylde den danske OL-sølvmedaljevinder skeetskytten Jesper Hansen. Medaljevinderen tog sig god tid til at tale med fans og gamle venner, og skrev fotografer og lod sig fotografere med de der ønskede. Mange af børnene fik også lov til at prøve sølvmedaljen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Medaljevinder blev hyldet af sin fødeby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Medaljevinder blev hyldet af sin fødeby
Opdateret 31. juli 2021 kl. 15:53
Kalundborg - 31. juli 2021 kl. 14:23
Af Thomas Rye

Torvet i Svebølle myldrede lørdag formiddag med mennesker. Børn og voksne var mødt talstærkt op for at hylde Svebølles i øjeblikket mest berømte bysbarn skeetskytten Jesper Hansen, der mandag vandt sølv ved OL i Tokyo, og dermed blev Danmarks første medaljevinder ved dette OL.

Nogle store sportsnavne ville med stor fanfare være ankommet i Limousine, eller et andet iøjefaldende køretøj til et sådanne arrangement. Jesper Hansen gjorde knapt så meget væsen af sig. Pludseligt stod han der bare i udkanten af forsamlingen iført et stort smil og sin sølvmedalje. Da de fremmødte opdagede ham, blev der imidlertid ikke sparet på klapsalverne og jubelråbene, og medaljevinderen blev ledt op til den i dagens anledning opstillet scene, hvor borgmester Martin Damm tog ordet som dagens første taler.

- Normalt er det vognmand Johannes Rasmussen som holder fanen højt for Svebølle og som alle kender. I disse dage er du imidlertid ikke til at komme uden om herhjemme, og skal man tale med nogen fra Svebølle, så må man pænt affinde sig med at skulle bruge adskillige minutter på først at tale OL og Jesper Hansen før man kan komme til sit egentlige ærinde, sagde borgmesteren.

Borgmesteren havde medbragt en gave fra Kommunalbestyrelsen, men det havde ikke været helt enkelt at finde den rigtige gave.

- Når kommunen skal give gaver, så er det meget bureaukratisk, man kan vælge mellem nogle faste gaver som for eksempel en vase, men vi var ret sikker på, at du ikke var til nips, sagde borgmesteren.

Efter lidt tovtrækkeri var det derfor lykkedes at supplere vasen og en fotobog om Kalundborg Kommune, med et gavekort til Centerpubben i Svebølle.

- Vi har nemlig hørt, at når du ikke bruger tiden på skydebanen, så er du glad for at drikke en kold øl med vennerne, sagde borgmesteren til en grinende Jesper Hansen.

Efter talen stod vennerne i kø for at lykønskede medaljevinderen, og Jesper Hansen tog sig tid til at lade sig fotografere med dem og skrive autografer. Mange af børnene fik også lov til at prøve Jesper Hansens sølvmedalje.

- Det betyder rigtig meget for mig at opleve den opbakning her i dag. Jeg har været til byfester i Svebølle, der har samlet færre mennesker end vi ser på Torvet lige nu, og jeg kender langt de fleste af de fremmødte rigtig godt. Det er stort det her, sagde en glad og berørt Jesper Hansen i en pause mellem lykønskningerne.

Det er ikke fremmet for Jesper Hansen at vinde internationale turneringer, og han har tidligere vundet både EM og VM. OL-medaljen er alligevel noget særligt.

- Alle går op i OL, så opmærksomheden har været en helt anden, fortæller han.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk