23. juni 2018
Skolen på Herredsåsen er en af de bare fire skoler, der bliver modelskole for LEAPS-modellen. Foto: Peter Andersen
Skolen på Herredsåsen er en af de bare fire skoler, der bliver modelskole for LEAPS-modellen. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal skole satser på banebrydende undervisningsform

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal skole satser på banebrydende undervisningsform
Kalundborg - 11. januar 2018 kl. 09:56
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Kommunes største folkeskole, Skolen på Herredsåsen, bliver nu flagskib og modelskole for en helt ny projektbaseret undervisningsform.

Grundlaget for undervisningen vil være den videnskabelige arbejdsmetode med hypotese, analyse og syntese, og målet er at ruste børn og unge endnu bedre til fremtiden gennem mere praktisk orienterede undervisning.

- Vi ønsker at styrke elevernes evne til at være problemløsende og kommunikerende om det, de foretager sig. Samtidig ser jeg denne undervisningsform som en markant styrkelse af den enkelte elevs selvtillid og dannelse, siger Tina Mandrup, skoleleder på Skolen på Herredsåsen.

Skolen på Herredsåsen er en af blot fire skoler i Danmark, som bliver modelskole for det nye læringsinitiativ, LEAPS, som står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science.

LEAPS baserer sig på international forskning og lægger vægt på, at læring ikke kun skal være boglig. Undervisningen skal foregå i projekter, som har skarpe læringsmål, krav om synlige resultater og fokus på problemløsning og samarbejde.

- Vi omstiller os til de nye læringsprincipper henover de kommende fire år. Vi vil altså selv være med til at forme processen, og vi vil tage afsæt i lærernes viden og faglighed. Det tager tid at udvikle nye måder at lære på, og derfor gør vi det gradvist, siger Tina Mandrup og tilføjer:

- Jeg er sikker på, at vi om fire år vil stå med en helt ny, spændende og banebrydende model for læring i den danske folkeskole.

LEAPS er et af de initiativer, der er sat i søen for at sikre, at eleverne får kompetencer, der matcher det, som arbejdsmarkedet efterspørger.

- Interessen for valg af uddannelse begynder i grundskolen. Jeg er ikke i tvivl om, at det er kombinationen af skolens visionære indstilling til undervisning og det tætte samarbejde mellem kommunens skoler og virksomheder, der har været med til at sikre, at Skolen på Herredsåsen bliver en af de kun fire danske modelskoler for LEAPS, siger Mette Heidemann, direktør i Kalundborg Kommune.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk