28. september 2020
Karen Sørensen, der til oktober stopper som formand for Kalundborg Lærerkreds, glæder sig over den aftale, der nu skal ud til afstemning.Foto: Anders Ole Olsen
Karen Sørensen, der til oktober stopper som formand for Kalundborg Lærerkreds, glæder sig over den aftale, der nu skal ud til afstemning.Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læreraftale stiller lokale krav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læreraftale stiller lokale krav
Opdateret 13. august 2020 kl. 09:36
Kalundborg - 12. august 2020 kl. 19:32
Af Brian Jensen

Efter adskillige måneders forhandliger er Kommunernes Landsforening, KL, blevet enig med Lærernes Centralorganisation om en aftale, der nu skal sendes til afstemning blandt lærerne - og til godkendelse i KL's bestyrelse.

Aftalen gør blandt andet op med Lov 409 fra 2013, der regulerer lærernes arbejdstid. Aftalen skaber forpligtende rammer for det lokale samarbejde, og det glæder Karen Sørensen, der er formand for Kalundborg Lærerkreds.

- Aftalen bygger på et forpligtende samarbejde og er på den måde en anerkendelse af den faglige organisation. Det er en aftale, der kommer til at gælde i næste skoleår, men alt det, der har med skoleårsplanlægning at gøre, vil træde i kraft den 1. januar, siger Karen Sørensen, der ikke fik alle ønsker opfyldt i aftalen.

- Man kan jo altid ønske sig meget mere. Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere tid til flere opgaver og et loft over undervisningstallet. Men i forhold til Lov 409 får vi langt større synlighed og tydelighed i de opgaver, som lærere skal løse. Det bliver tydeligt, hvor meget tid der er til undervisning og til individuel forberedelse, lyder det.

Karen Sørensen hæfter sig desuden ved, at opgaven som klasselærer også er en del af aftalen.

- Det er dejligt at se, at man har anerkendt, at klasselæreren er en vigtig funktion, og at det skal der sikres tid til, siger kredsformanden, der også kan få øje på faldgruber.

- Det kommer til at kræve meget af os, som lokal lærerkreds, og af Kalundborg Kommune, i forhold til de drøftelser, vi skal have omkring de ressourcer, der bliver afsat til folkeskolen. Og det kommer til at kræve meget af tillidsrepræsentanterne og skolelederne - de får en stor samarbejdsopgave. Det er vigtigt, at det foregår i samarbejde og at alle er engageret, siger hun.

Karen Sørensen forventer at træde tilbage på en generalforsamling den 3. september og stopper efter 14 år som formand for Kalundborg Lærerkreds den 1. oktober.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk