21. november 2018
Mesterpianisten Rikke Sandberg giver koncert i Musisk Skoles koncertsal den 11. marts. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Mesterpianisten Rikke Sandberg giver koncert i Musisk Skoles koncertsal den 11. marts. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klassiske koncerter med stjerne-musikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klassiske koncerter med stjerne-musikere
Kalundborg - 12. februar 2018 kl. 17:03
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Koncert­rækken »Musik i verdensklasse« fortsætter i Musisk Skole Kalundborg, der netop har offentliggjort 2018-programmet - fire koncerter med stjerne-musikere, der også er dygtige formidlere og kan være rollemodeller for unge musikere.

Sæsonen åbnes søndag den 11. marts af mester-pianisten Rikke Sandberg, der siden debuten fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2002 har modtaget stakkevis af rosende ord for sine optrædener og indspilninger og har fået Anmelderringens Kunstnerpris.

Til koncerten spiller Rikke Sandberg værker af Brahms og Rachmaninov.

Harmonika-instrumentet accordeon repræsenteres lørdag den 14. april, hvor Bjarke Mogensen, kendt fra blandt andet DR's »Spil for livet«, giver koncert med værker af Scarlatti, Bach og Tjajkovskij. Bjarke Mogensen har spillet i store koncertsale over hele verden og formået at ligestille accordeonet med de kendte, klassiske instrumenter. Han har modtaget førstepris i European Broadcasting Unions konkurrence for klassiske solister.

Lørdag den 22. september spiller soloviolinist Helge Slaato og pianist Anne Mette Stæhr musik af blandt andet Grieg. Begge er højt uddannede musikere med omfattende solokarrierer.

Den sidste koncert i rækken - 4. november - sætter fokus på ensemble-spillet, når der er besøg af Opus Zoo Blæserkvintet med Linnéa Villén, tværfløjte, Søren-­Filip Hansen, klarinet, Lars Mathiesen, fagot, Thorbjørn Gram, horn, og Birgitte Lindum, obo. En fast sammenspillet kvintet med fremragende musikere, der spiller musik af György Ligeti, Otto Mortensen, Anton Reicha og Luciano Berio.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk