26. maj 2020
Morten Nystrup i baren. Læg mærke til de gennemsigtige plader, der skal beskytte gæster og personale. Foto: Bjarne Robdrup
gallery icon

Se billedserie

Morten Nystrup i baren. Læg mærke til de gennemsigtige plader, der skal beskytte gæster og personale. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt spillested reddet af sponsorer til ind i '21

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt spillested reddet af sponsorer til ind i '21
Kalundborg - 19. maj 2020 kl. 05:58
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Postgaarden i Kordilgade har fået »helt overvældende opbakning« af borgere, der har tegnet sponsorater. Kontoret i Skibbrogade genåbner onsdag.

*
Da coronakrisen i marts for alvor satte ind, og det stod klart, at den ville lægge store dele af Danmark ned, overvejede Trine og Morten Nystrup, der står bag Kontoret i Skibbrogade, at lukke og slukke byens nye spillested, Postgaarden Kalundborg Event og Musikhus i Kordilgade under et år efter, at de satte initiativet på skinner.

- Udfordringen var, at vi fra det ene øjeblik til det næste ingen indtægter havde, men huslejen løb ingen steder; den skulle jo betales, siger Morten Nystrup.

En god ven fik imidlertid en ide, der skulle vise sig særdeles gennemslagskraftig:

- Lav en forening, Postgaardens Venner, og tegn nogle sponsorater. Så kan folk støtte huset på den måde, sagde han.

Som sagt, så gjort.
Og i dag, nogle uger efter, kan Trine og Morten Nystrup konstatere, at opbakningen til dem og til Postgaarden oversteg alle forventninger.

- Der er indbetalt sponsorater i et omfang, der betyder, at vi kan betale husleje til ind i 2021. Det er så totalt overvældende, siger Morten Nystrup - og tilføjer:

- Vi ved jo ingenting med sikkerhed endnu. Men vi håber at få lov at genåbne Postgaarden 4. september med Sanne Salomonsen på scenen. Og næste gang den 19. september med Danseorkestret.

Fra mandag kunne Morten Nystrup genåbne Kontoret, byens største bodega. Men han venter til i morgen, onsdag.

Sene retningslinjer
- De retningslinjer, vi har ventet på, kom sent fra sundhedsmyndighederne. Og vi vil gerne gøre tingene grundigt og ordentligt, siger han.

Lokaliteterne har fået en ordentlig overhaling, og der er, under hensynet til retningslinjerne, etableret siddepladser i grupper, som matcher myndighedernes krav.

- Under normale omstændigheder må der være 120 i Kontoret. Nu er der givet tilladelse til 64 siddende - eller 32 stående, siger Morten Nystrup.

Også udendørs er der ændret på opstillingerne med plads til 90 i grupper på højst 10 personer. Der er plader mellem personale og gæster i baren, håndspritautomater flere steder, og der er spredt a4-ark med alle de informationer, som huset og gæsterne skal iagttage, så længe coronakrisen varer ved.

Så du er klar?
- Ja, bestemt. Jeg håber bare, at der ikke går en evighed, før der kommer nye lempelser og vi må åbne på normale vilkår. Det er ingen hemmelighed, at en forretning som Kontoret trives bedst i tidsrummet fra klokken 21 til ud på de små timer fredag og lørdag, siger Morten Nystrup med et smil.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk