25. november 2020
Kalundborg Kommune vil gerne have flere borgere til at dyrke noget motion. Arkivfoto: Jens Nielsen
Kalundborg Kommune vil gerne have flere borgere til at dyrke noget motion. Arkivfoto: Jens Nielsen
Foto: Jens Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborgenserne skal op af sofaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborgenserne skal op af sofaen
Opdateret 02. november 2020 kl. 10:12
Kalundborg - 31. oktober 2020 kl. 12:34
Af Thomas Rye

Flere kalundborgensere skal op af ­sofaen og ud at dyrke noget motion. Det mener man i kommunal­bestyrelsen, der overvejer, om Kalundborg skal indgå i et samarbejde med DGI og DIF.

Alle kunne have godt af at bevæge sig lidt mere, men det er ikke alle, som har lige let ved at komme i gang med at dyrke motion.

Kommunalbestyrelsen vil gerne have flere kalundborgensere i form, hvorfor man nu overvejer at ansøge om at blive Bevæg Dig For Livet­visionskommune i samarbejde med DGI og DIF.

En visionskommune er en kommune, der bevidst arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på alle forvaltningsområder, der kan spille ind i forhold til målet. Med udgangspunkt i den enkelte kommune arbejdes der for at motivere flest muligt til fysisk aktivitet gennem en række indsatser målrettet målgrupper og arenaer, som i dag er præget af inaktivitet.

I forvejen kan 22 danske kommuner kalde sig visionskommuner, og i forbindelse med budgetforhandlingerne i Kalundborg Kommune, blev der vedtaget en hensigtserklæring om, at man skulle arbejde mod at blive en af disse.

Hvis Kalundborg Kommune godkendes som visionskommune, skal der årligt udarbejdes handleplaner og søsættes initiativer. Til gengæld bidrager DGI og DIF med sparring, analyser af borgernes bevægelsesvaner, benchmarking med andre kommuner og videndeling.

Sagen skal først behandles af kultur- og fritidsudvalget, børn- og familieudvalget samt ældre- og sundhedsudvalget.

Hvis den godkendes i udvalgene kan kommunen herefter formelt ansøge.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk