19. oktober 2021
- Det er meget positivt, at butikkerne i kommunen generelt har klaret sig godt igennem coronakrisen, siger erhvervschef Jens Lerager.
gallery icon

Se billedserie

- Det er meget positivt, at butikkerne i kommunen generelt har klaret sig godt igennem coronakrisen, siger erhvervschef Jens Lerager.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborg styrket ud af corona-pandemien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kalundborg styrket ud af corona-pandemien
Kalundborg - 17. september 2021 kl. 12:31
Af Ulrik Reimann

Da corona-pandemien lukkede Danmark ned, troede mange - herunder erhvervschef Jens Lerager fra Kalundborg - at prisen ville blive hård for det lokale butiksliv i form af lukninger og konkurser. Men Kalundborg er tværtimod kommet styrket ud af krisen, hvad angår butikkerne.

- Vi dokumenterede butikslivet i kommunen i september 2020, og i Kalundborg tog vi fotos af samtlige butiksfacader i Kordilgade og på Nytorv. Min fornemmelse nu er, at vi faktisk har flere butikker end dengang for et år siden. Og så er der i øvrigt to helt nye butikker på vej i Kordilgade Kalundborg, siger Jens Lerager og nævner Susanne Rahbeks Better Life med boligtekstiler og brugskunst og en butik, som Christina Søvsø er på vej med, som vil fokusere på luksus second hand-tøj for kvinder og kunst samt arrangementer.

Erhvervschefen konstaterer, at det er gået rigtig godt for Kalundborg under og efter corona'en, hvilket industrien med sin markante vækst og store investeringer har en god portion af æren for.

- Butikkerne har klaret sig, fordi der var hjælpepakker, og fordi kunder har bakket dem op. Og det har også hjulpet, at vi har mange landliggere. Folk rykkede fra byerne ud i lokale sommerhuse, og det har forretningerne kunnet mærke, i form af en rigtig god sommer og et godt efterår, fortæller Jens Lerager.

Han kan også oplyse, at de lokale supermarkeder, der indførte mere onlinehandel under corona-pandemien, nu oplever, at denne handel falder lidt.

Erhvervschefen siger, at erhvervsrådet har en intention om at medvirke til at forbedre tilbuddene fra købstadens butikker som ét led i en mere sammensat plan for at styrke det lokale butiksliv. Kalundborg tilbyder rigtigt mange udendørs aktiviteter, men mangler en outdoor-butik.

Jens Lerager nævner også en idé om en drikkevare-butik, hvor flere aktører kan gå sammen om en butik med lokale produkter.

- Det er en god tid for Kalundborg, siger erhvervschefen, som også tror, at denne tilstand vil vare ved længe.

- Det mærker vi også på antallet af henvendelser udefra. Interessen for erhvervsarealer og -bygninger er stor i Kalundborg, hvor én udfordring er at udvikle det kulturelle - altså dét, der typisk sker efter klokken 16, siger Jens Lerager.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk