4. marts 2021
Kommunen vil have flere kalundborgensere op af sofaen og ud at bevæge sig. Derfor arbejder man på at indgå en partnerskabsaftale med DGI og DIF, der kan blive en realitet til sommer.
Kommunen vil have flere kalundborgensere op af sofaen og ud at bevæge sig. Derfor arbejder man på at indgå en partnerskabsaftale med DGI og DIF, der kan blive en realitet til sommer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborg skal sættes i bevægelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborg skal sættes i bevægelse
Kalundborg - 25. januar 2021 kl. 16:32
Af Thomas Rye

I de kommende måneder laves forarbejdet til at gøre Kalundborg til den næste visionskommune i Bevæg dig for livet-­kampagnen. Målet er at få kalundborgenserne til at bevæge sig mere til gavn for den fysiske, mentale og sociale trivsel.

Der er i kommunalbestyrelsen bred politisk enighed om, at Kalundborg skal være den næste visionskommune i DGI og DIF's kampagne Bevæg dig for livet.

Det overordnede mål med partnerskabet vil være at få flest mulig borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på alle relevante forvaltningsområder, og hvis aftalen bliver en realitet forpligter Kalundborg Kommune sig til at gøre en særlig indsats de næste fem år med støtte og rådgivning fra DGI og DIF.

- Det vil være til gavn for folkesundheden, at flere borgere bliver fysisk aktive. Med en fælles forankret visionsaftale får vi et klart mål, som understøtter samarbejdet på tværs i kommunen. Vi har et stærkt foreningsliv, og derfor gode forudsætninger for at opnå målet. Vi har også en unik natur, der kan bruges aktivt til at skabe mere bevægelse, siger borgmester Martin Damm (V).

Som en del af projektet vil der i de kommende måneder ske en kortlægning af borgernes motionsvaner og relevante indsatsområder, som vil danne baggrund for målsætningerne i visionsaftalen mellem Kalundborg Kommune.

Ole Glahn (R) og Peter Jakobsen (DF), formænd for henholdsvis kultur- og fritidsudvalget og ældre- og sundhedsudvalget, lægger særlig vægt på, at visionsaftalen vil kunne understøtte lokale initiativer:

- Der er en rig tradition for foreningsliv i Kalundborg, og det er vi stolte af. Men det kræver også opbakning og støtte - og her kan visionsaftalen bidrage med mulighed for, at alle borgere i Kalundborg Kommune bevæger sig, såvel fysisk, mentalt som socialt, udtaler de.

Det fælles arbejde med at udforme en aftale går nu i gang og vil løbe frem mod sommer.

I løbet af processen vil borgere, foreninger samt relevante råd og udvalg løbende blive involveret.

Jørgen Rud, formand for folkeoplysningsudvalget ser frem til den kommende proces og håber, at mange foreninger vil stå klar, når de bliver inviteret til at deltage i processen:

- Visionsaftalen er en fantastisk mulighed for at udvikle foreningslivet i Kalundborg Kommune, og en mulighed, jeg håber, mange vil gribe. I første omgang ved at tage aktivt del i den kommende inddragelsesproces - og med den brede vision kan næsten alle jo være med, siger han.

Det forventes, at den endelige aftale underskrives inden sommerferien.

- Der er i Kalundborg Kommune bred opbakning til at blive visionskommune i Bevæg dig for livet, og det er afgørende. For på den måde kan alle de gode ideer komme i spil, så det bliver en fælles opgave at komme i mål med ambitionen om at endnu flere mennesker får et sundt og aktivt liv med bevægelse og idræt. Vi glæder os til samarbejdet, siger Bruno L. Hansen, der er formand for DGI Midt- og Vestsjælland.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk