10. december 2018
Mindepladen for Johan Thomas Lundbye, opsat i 1948 af Kalundborg Turistforening, skal nu tages ned, renses og genindvies den 26. april i år. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Mindepladen for Johan Thomas Lundbye, opsat i 1948 af Kalundborg Turistforening, skal nu tages ned, renses og genindvies den 26. april i år. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: J. Th. Lundbyes mindeplade på fødehjemmet genindvies

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

J. Th. Lundbyes mindeplade på fødehjemmet genindvies
Kalundborg - 21. februar 2018 kl. 18:06
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I år markerer Kalundborg Kunstforening og samarbejdspartnere 200-året for guldaldermaleren Johann Th. Lundbyes fødsel i Kalundborg med en ambitiøs Lundbye Festival, der løber over otte uger med en række arrangementer fra juli til september.

Johan Thomas Lundbye blev født i den gamle købmandsgård i Skibbrogade 8 i Kalundborg den 1. september 1818.

Den 26. april 1948, 100 år efter at Lundbye var død i en vådeskudsulykke i den Første Slesviske Krig, 29 år gammel, kunne Kalundborg Turistforening afsløre og indvie en mindeplade i marmor, opsat på guldaldermalerens fødehjem. Pladen var udført og skænket af billedhugger og stenhuggermester Hans Peter Schannong, København.

Kalundborg Turistforening har nu planer om at genindvie mindetavlen som optakt til sommerens Lundbye Festival, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Holger Prehnum, medlem af Kalundborg Kunstforenings styregruppe for Lundbye-festivalen, oplyser, at turistforeningen vil tage marmor-pladen ned, få den renset og sat op igen til genindvielse ved et offentligt arrangement torsdag den 26. april.

I den forbindelse vil der også blive arrangeret en guidet vandretur fra Lundbye-fødehjemmet i Skibbrogade, videre gennem Møllestræde til Torvet og billedhugger H.W. Bissens portræt-buste af maleren ved kirkegårdsmuren ved Vor Frue Kirke. H.W. Bissen brugte et portræt af sin gode ven Lundbye som forlæg til hovedet på bronze-monumentet »Den tapre Landsoldat«, der er opstillet i Fredericia til minde om de faldne i treårs-krigen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk