22. oktober 2021
De fire ildsjæle fra RVIF?s fodboldafdeling (fra venstre) Thomas Djernis, Holger Pedersen, Jonas Stokke og Carsten Abkjær fik overrakt Kondensatprisen 2021 af borgmester Martin Damm. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

De fire ildsjæle fra RVIF?s fodboldafdeling (fra venstre) Thomas Djernis, Holger Pedersen, Jonas Stokke og Carsten Abkjær fik overrakt Kondensatprisen 2021 af borgmester Martin Damm. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ildsjæle fra RVIF tager Kondensatprisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ildsjæle fra RVIF tager Kondensatprisen
Opdateret 16. september 2021 kl. 18:15
Kalundborg - 16. september 2021 kl. 15:30
Af Ulrik Reimann

Det er, ifølge Rørby-Værslev Idrætsforenings formand for fodboldafdelingen, Thomas Djernis, en kæmpe overraskelse, at årets Kondensatpris fra Equinor Refining Denmark går til RVIF's fodboldafdeling.

Det var besluttet af en enig priskomite bestående af borgmester Martin Damm, rektor Peter Abildgaard, Kalundborg Gymnasium, og redaktør på Nordvestnyt Kalundborg, Jakob Erhardt Pedersen. Og blåstemplet af raffinaderiets ledelse.

Torsdag blev hele fire ildsjæle fra RVIF hædret ved et arrangement i Equinors administrationsbygning - Thomas Djernis, kasserer Jonas Stokke og bestyrelsesmedlemmerne Carsten Abkjær og Holger Pedersen. De har stået i spidsen for en indsats, der har formået at vende en truende klublukning til stor fremgang.

- Vi er vokset fra 55 medlemmer i 2017 til nu over 150. Og vores sponsorindtægter, som i 2017 var gået i nul, nærmer sig nu 200.000 kroner for i år. Desuden har vi hold i alle rækker i vores ungdomsafdeling, og vores U13-årgang er blandt de bedste på Sjælland og spiller i SU-rækken, fortalte Thomas Djernis, der også nævnte, at klubben har en håndfuld spillere, der er tilknyttet TopCentret i Roskilde.

De fire RVIF-ildsjæle mener, at det er vigtigt, at børn har noget fysisk at tage sig til, hvilket også lærer dem at begå sig i fællesskaber.

- De skal ikke bare spille bold sammen, de skal også udvikle sig til nogle ordentlige mennesker. Derfor prioriterer vi også sociale aktiviteter uden bold, sagde fodboldafdelingens formand til Nordvestnyt.

De fire ildsjæle understreger i øvrigt, at andre har bakket flot op og bidraget til den markante RVIF-fremgang, for eksempel forældre, der hjælper, Kultur- og Fritidsudvalget, der bevilgede midler til klubhus, og Rørbys bankospil, der sponsorerede klubbens nye træterrasse.

Thomas Djernis forklarede, at RVIF også har en anden social profil, der handler om, at klubben gennem de seneste par år har været god til at samle op på nogle unge mennesker, der har haft det svært i en periode. De er nu kommet i gang med fodbold igen, fordi der er nogle ældre spillere, der er gode til at tage imod dem og give dem nogle rammer og et fællesskab, som de ikke har haft længe.

Ved kondensatpris-arrangementet bød raffinaderidirektør Sølvi Storsæter Bjørgum velkommen og fortalte om en speciel tid på raffinaderiet, som skal overdrages til den nye ejer, Klesch. Dét ligger der en meget stor opgave i, fortalte raffinaderidirektøren, som også sagde, at der hersker en god stemning på raffinaderiet, og hun er meget fortrøstningsfuld i forhold til de nye ejere, der »ikke vil gennemføre en revolution, men en evolution« - altså udvikling af Kalundborg-raffinaderiet.

- Jeg tror, at det bliver rigtigt godt for alle her, sagde Sølvi Storsæter Bjørgum.

Derefter var det borgmester Martin Damm, der fik ordet og forklarede, hvorfor komiteen havde valgt en stærk kandidat »med mange bolde i luften«, nemlig RVIF's fodboldafdeling.

Genopbygningen af klubben er gået fantastisk, og borgmesteren betegnede det som en vaskeægte solstrålehistorie, som har kunnet lade sig gøre, »fordi, der var nogle, der ville og gav den fuldt skrald«.

Kondensatprisen blev indstiftet i forbindelse med indvielsen af kondensatraffinaderiet i 1995.

Prisen tildeles en lokal ildsjæl eller en forening, der gennem sit virke på særlig vis har fremmet kulturelle formål, herunder også idræts- og ungdomsaktiviteter i lokalområdet, eller til en person eller forening, der gennem kunst har præsteret særlige resultater.

Med pristildelingen følger en præmie på 40.000 kroner. Det gør Kondensatprisen til den største lokale pris.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk