20. september 2019
Det er Erling Birkeholm, der giver den som Elvis. PR-foto
Det er Erling Birkeholm, der giver den som Elvis. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Høstfest med rock og rul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Høstfest med rock og rul
Kalundborg - 11. september 2019 kl. 17:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Årby er der rig tradition for at fejre høsten. Først med en høstgudstjeneste og efterfølgende med en høstkoncert.

- Vi gør det af to omgange. Vi begynder med årets høstgudstjeneste på søndag den 15. september, hvor kirken pyntes efter alle kunstens regler, og taknemmeligheden sættes i spil først i kirken og siden i sognegården, hvor vi forsætter festen med kirkefrokost og fernisering for Solveig Kristensen. Hun udstiller i sognegården, og i den anledning vil hun fortælle os om sine billeder og sin vej ind i kunsten, oplyser sognepræst Helga Tidemann Jensen.

Dagen efter - mandag den 16. september kl. 19 - er man så nået til endnu et af årets højdepunkter i Årby: høstkoncerten.

- I år har vi bundet an med rullende hofter, brylcreem og velkendte toner, når vi har inviteret Kongen til Årby, eller i hvert fald en udgave af Kongen. Erling Birkeholm med scenenavnet King Memphis vil sammen med sine fire musikere skabe en helt særlig stemning, når han åbner for et mindre kendt område af den musik, Elvis spillede. Elvis udgav nemlig fire LP'er dedikeret til sin religiøse opvækst og den gospeltradition, han kom fra.

- Vi har i årenes løb været forbi mange musikgenrer og mange forskellige konstellationer fra solister til drengekor, fra operetter til Jazz, og i år skal vi så vugge med og forsøge at holde hofterne i ro, når vi kan forvente rock og rul i Årby, fortæller sognepræsten

Kongen er i bygningen, og han har musikkens nådegaver med, hvor det høstpyntede kirkerum danner en smuk ramme. Der vil også være lidt til den søde tand, samt bobler til ganen i pausen.

- Og så kan vi oven i købet tilbyde alle, som kommer forbi, hele balladen for kun 50 kr., gør Helga Tidemann Jensen opmærksom på.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk