28. marts 2020
Direktør Per Junge har meldt Electricom A/S fra Kalundborg til kampagnen "En hjælpende hånd" hos Ungdommens Røde Kors, hvor håndværkere donerer 2.500 kroner til lokale, udsatte børn og unge. Pressefoto
Direktør Per Junge har meldt Electricom A/S fra Kalundborg til kampagnen "En hjælpende hånd" hos Ungdommens Røde Kors, hvor håndværkere donerer 2.500 kroner til lokale, udsatte børn og unge. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjælpende håndværkerhånd til unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjælpende håndværkerhånd til unge
Kalundborg - 07. november 2016 kl. 10:01
Af Jan Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er vigtigt for os at støtte op om Ungdommens Røde Kors og specielt kampagnen »En Hjælpende Hånd«, siger direktør Per Junge, direktør i Electricom A/S, som har meldt sig til en kampagne til fordel for lokale, udsatte børn og unge.

Ungdommens Røde Kors kører i uge 46 en kampagne, hvor håndværkere donerer 2.500 kroner, svarende til en dagløn, til URK's lokale arbejde med børn og unge. Håndværkeren kan også vælge at arbejde gratis for en kunde, og kunden donerer 2.500 kroner. Beløbet svarer for eksempel til, at et barn kan komme på en af URK's ferielejre i en hel uge eller gå i en lektiecafé eller en madklub et år.

URK søger blandt andet håndværkervirksomheder på Kalundborgegnen, som er interesserede, og man vil tage kontakt til Kalundborgegnens Erhvervsråd for at høre, om denne nøglevirksomhed vil deltage i at sprede ideen til sine medlemmer.

Per Junge fra Electricom ser URK's kampagne som et tydeligt signal om, at mange unge mennesker mangler at tage en uddannelse.

- Vi står lige nu og mangler »ledige« hænder, og det er en udfordring for os at skaffe dem - en situation, der kun ser ud til at blive værre. Det er derfor meget vigtigt, at der sættes ind i arbejdet med for eksempel lektiehjælp eller mentorordninger, således at vores udsatte unge mennesker rent faktisk får mulighed for at tage en uddannelse.

Electricom har for tiden selv to lærlinge gående.

- To-tre lærlinge er »vores niveau«. Det er en balancegang, så de unge kan få en ordentlig uddannelse med sig, siger han.

I firmaet får lærlingene en basisuddannelse som elektriker og et speciale inden for eksempelvis kommunikation, sikring og adgangskontrol eller rådgivning og installering med energi for øje.

Kampagnen »En hjælpende hånd« vil køre mellem den 14. og 20. november.

URK har foreløbig 72 virksomheder tilmeldt på landsplan, men vil gerne have mange flere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk