21. juli 2019
Direktør Niels Dalsgaard, Musholm A/S: - Miljøministeriet har lige meddelt os, at det vurderer, at »placeringstilladelserne for Musholm Øst og Musholm Vest er gyldige«, og at de nu vil afklare habitatshensynet i forhold til tilladelserne.  Foto: Musholm A/S
Direktør Niels Dalsgaard, Musholm A/S: - Miljøministeriet har lige meddelt os, at det vurderer, at »placeringstilladelserne for Musholm Øst og Musholm Vest er gyldige«, og at de nu vil afklare habitatshensynet i forhold til tilladelserne. Foto: Musholm A/S
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havbrug: Man kan godt sige, at vi er til eksamen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havbrug: Man kan godt sige, at vi er til eksamen
Kalundborg - 12. juli 2019 kl. 13:16
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Man kan godt sige, at Musholm A/S er til miljø-­eksamen med de udspil, der nu foreligger. Det er vores opfattelse, at vi har de fornødne tilladelser og godkendelser. Miljøministeriet har lige meddelt os, at det vurderer, at »placeringstilladelserne for Musholm Øst og Musholm Vest er gyldige«, og at de nu vil afklare habitatshensynet i forhold til tilladelserne.

Ordene kommer fra direktør og medejer af et af landets største havbrug, Musholm A/S, på Reersø Havn, Niels Dalsgaard.

En ny undersøgelse fra Kammeradvokaten konkluderer, at seks danske havbrug ikke har lovpligtige placeringstilladelser.

De resterende 13 havbrug har mangelfulde habitatstilladelser, der handler om påvirkning af miljøet, konkluderer Kammeradvokaten.

Mange danske havbrug har alvorlige mangler i placeringstilladelserne, fastslår Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af gennemgangen af de danske havbrug som oplyst fra Kammeradvokaten.

Samtidig siger den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), i en pressemeddelelse, at det er »dybt utilfredsstillende«, at der ikke har været styr på tilladelserne.

- Nu skal der ryddes op én gang for alle. Der skal skabes klarhed for erhvervet, de relevante organisationer og alle andre, siger Wermelin.

Det betyder, at Miljøstyrelsen, der har overtaget opgaven efter Fiskeristyrelsen, nøje skal granske de tilladelser, de 19 havbrug har fået - og som kan vise sig utilstrækkelige.

Miljøstyrelsen skal således lovliggøre forholdene ved sagsbehandling af de enkelte sager.

For Verner W. Hansen, der er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, kommer det ikke som den helt store overraskelse, at der er problemer med havbrugenes placeringstilladelser. Han siger til Ritzau:

- Det viser et billede af, at det sejler på hele havbrugsområdet. Situationen er »fuldstændig uacceptabel«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk