1. oktober 2020
Anja Strömmer-Schuster - ny koordinerende kok og leder af FGU Nordvestsjællands »Værftscafeen«. 

Foto: Simone Hansen
Anja Strömmer-Schuster - ny koordinerende kok og leder af FGU Nordvestsjællands »Værftscafeen«. Foto: Simone Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gørlev-kok inspireres af Holbæk Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gørlev-kok inspireres af Holbæk Fjord
Kalundborg - 14. august 2020 kl. 20:07

De brune øjne gnistrer, og ordene strømmer højt og hurtigt fra læberne, når hun taler om mad.

Man får øjeblikkeligt billedet af en tempera­mentsfuld italiensk kvinde på nethinden.

Men nej, Anja Strömmer-­Schuster, 50 år, er ikke italiensk.

Hun er halvt svensk og halvt dansk og i øvrigt bosat i Gørlev.

Men det italienske indtryk er faktisk ikke helt skævt. Hendes mor har været gift med en italiensk mand. Og selv har Anja Strömmer-­Schuster sammen med sin mand boet i og drevet et charcuteri i Genova i Norditalien.

- Det var en ud­længsels­drøm, der gik i opfyldelse der, fortæller hun om de to år, hvor hun og gemalen drev 'madbutik', som hun ynder at kalde det italienske drømmeeventyr.

Ud over at sælge nordiske lækkerier arrangerede parret også selskaber og festivaler.

Den holbækske drøm

I dag har Anja Strömmer-­Schuster skiftet den italienske drøm ud med holbæksk en af slagsen.

Siden den 1. august har hun været ny leder af FGU Nordvestsjællands »Værftscaféen« på havnen i Holbæk.

Her skal hun sammen med Jimi Henri Andersen, som er den anden leder og kok på caféen, drive stedet og samtidig undervise eleverne fra FGU Nordvestsjællands mad og ernærings fagtema, der er tilknyttet caféen på havnen.

En stor mundfuld
For mange kokkeuddannede kan det godt lyde som en stor mundfuld. Men ikke for Anja Strömmer-Schuster.

Ud over det italienske eventyr har hun nemlig også en fortid som underviser på en produktionsskole i Glostrup, som faglærer på TV-Glad, hvor hun både underviste syv drenge med autistiske træk samtidig med, at hun også stod for tv-stationens café, ligesom hun har stået for driften af caféen på Vikingeskibs Museet i Roskilde.

- Jeg har erfaring i at undervise unge med udfordringer, smiler hun.

Nye boller på suppen

Her i august genåbner Værftscaféen - det skere i morgen, lørdag den 15. august, og bliver kraftigt markeret på åbninsgdagen med kaffe, kage, tapas og bluesmusik.

Genåbningen er også en markering af, at der er kommet nye boller på suppen i caféen i det gamle skibsværft.

I fremtiden er der aftenåbent torsdag-lørdag, og som noget helt nyt vil caféen også tilbyde brunch.

- Jeg har været på research i caféerne i København og har fundet ud af, at den traditionelle røræg, bacon og pølser er ved at være yt. I stedet efterspørger folk sundere mad som et kogt æg, ristet rugbrød, avocado og en god tomat til.

- Dét tror jeg på, at holbækkerne også vil være interesseret i, spår caféens nye koordinerende leder og faglærer.

»Sol over fjorden«

Fra første færd i Holbæk er Anja Strömmer-Schuster blevet inspireret til et nyt menukort af fjorden, som nærmest omgiver caféen.

- Jeg kunne godt tænke mig at indføre en ny ret, som jeg kalder »Sol over Holbæk Fjord«. Den består af en klassisk røget sild, pocheret æg, avokado, radiser og rugbrød. Der kommer også en anden ny ret: Brandade med torsk og grønkål - en slags gratineret ret, afslører hun, og tilføjer efter en lille tænkepause:

- Men det vigtigste er, at vi er en café og ikke en restaurant, for det må ikke være så 'stift'. Vi skal kunne rumme at være os selv. For vi er jo en FGU-skole.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk