
En vodcast er - simpelt fortalt - en podcast på video.
Hver fredag vil der være interview med medarbejdere i Kalundborg Kommune, der fortæller om episoder fra deres daglige arbejde.
- Meningen med Go' Weekend er at give medarbejderne i Kalundborg Kommune et kig ind i deres kollegaers hverdag. Vodcasten skal være med til at øge sammenhængskraften på tværs mellem de kommunale arbejdspladser. Vi må jo ikke glemme, at der er over 3000 ansatte i kommunen, der er arbejder med vidt forskellige funktioner, på et utal af matrikler og spredt udover et areal på over 600 kvadratkilometer, forklarer personalechef i Kalundborg Kommune, Søren Fussing.
Der vil være et mix af historier mellem de mere lette historier og historier, der handler om tilgangen til at løse kerneopgaven.
- Go' Weekend må godt være et sted, hvor medarbejderne får svar på de spørgsmål om stort og småt, - men også være en kilde til inspiration og svar på spørgsmål du slet ikke vidste du havde. Jo flere afsnit du ser, desto bedre burde du blive til at svare på spørgsmålet: Hvad laver en ansat i Kalundborg kommune egentlig? - for der er jo uendeligt mange svar, siger Søren Fussing.
Den nye vodcast har også et eksternt sigte.
- For vi tror, at formatet kan være med til at fjerne en række fordomme, der måtte være om at arbejde i en kommune, og vise vi er en dynamisk arbejdsplads med højt til loftet og gode karrieremuligheder, siger Søren Fussing.
Vodcasten kan ses på kommunens hjemmeside.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her