6. december 2019
Bent Frandsen foran den mest kendte lokale mølle,  Løve. Foto: Bjarne Robdrup
gallery icon

Se billedserie

Bent Frandsen foran den mest kendte lokale mølle, Løve. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frandsen med nr. 28

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frandsen med nr. 28
Kalundborg - 16. juni 2019 kl. 20:24
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ingen kender vel Høng bedre end Bent Frandsen, som siden 1988 har skrevet bøger om by og egn. Den nyeste handler om møller.

*
- Om det er den sidste? Måske. Men man skal aldrig sige aldrig. Det kan være, der kommer en opfordring, det kan være svært at sige nej til.

Bent Frandsen, lektor på Høng Gymnasium og HF fra 1970 til 1999, lokalhistoriker og forfatter, smiler. Frandsen, der fyldte 80 år i november, står med sit lokalhistoriske værk nummer 28 med hænderne.

Bogen handler om lokale møller. Avisen har sat ham stævne foran den mest berømte af de oprindeligt 19 lokale møller, møllen i Løve. Nu er der kun Løve og Strids Mølle tilbage.

- Skriveprocessen kan stadig begejstre og fange mig, men altså, det bliver da ikke nemmere med alderen, siger han, der flyttede til Høng med sin fru Jette i 1970, hvor Frandsen fik ansættelse på gymnasiet. Set i det lys er det ganske naturligt, at hans første bog handlede om og fik titlen »Høng Gymnasium - en skole på vej«, forfattet og udgivet i 1988.

Bent Frandsen stammer fra en lille by ved Horsens. Han er student fra Rønde, uddannet lærer i Holbæk og cand.scient. i biologi i samme år, som han fik ansættelse i den vestsjællandske stationsby. Og her er han blevet siden.

Bent Frandsens lokalhistoriske bøger tager stort set altid udgangspunkt i en opfordring fra Lokalhistorisk Forening i Høng. Og forfatteren har været vidt omkring i Høng. Byen i billeder, kommunens historie, landbrugsskolen, håndværker- og handelsforeningen, kirker, virksomheder og institutioner. Få kender Høng bedre end Frandsen. Bogen om møllerne præsenteres på møllernes dag i Løve i morgen, søndag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk