22. juni 2021
-  Der har været konkrete resultater af  markedsføringen i form af flere igangværende kontraktforhandlinger, fortæller Bent Rasmussen.Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

- Der har været konkrete resultater af markedsføringen i form af flere igangværende kontraktforhandlinger, fortæller Bent Rasmussen.Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fortrolige forhandlinger om havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fortrolige forhandlinger om havn
Opdateret 22. oktober 2020 kl. 07:21
Kalundborg - 22. oktober 2020 kl. 06:12
Af Ulrik Reimann

Der er nu sat turbo på arbejdet med at få Ny Vesthavn repareret og klargjort til brug, og Kalundborg Havn markedsfører i øjeblikket det nye havneområde ved BtB-drøftelser - forkortelsen står for »business to business« - for at tiltrække nye og større opgaver.

Havnedirektør Bent Rasmussen oplyser, at der har været konkrete resultater af markedsføringen indtil nu i form af flere igangværende kontraktforhandlinger.

- Men som eksempel blev der ved vores lokalisering af Chr. Hansen på havnen drøftet meget i en periode med høj, høj fortrolighed, og det bliver naturligvis først offentliggjort, når aftalen er på plads, og herefter når begge parter er klar. Det gælder selvsagt også for de igangværende drøftelser.

Havnedirektøren nævner, at alle containerne fra den »gamle« del af Kalundborg Havn skal rykkes over på det nye havneareal vest for Asnæsværket. Havnen forventer dog, at lagercontainere vil blive på nuværende position en periode ud i fremtiden.

Bent Rasmussen kan endnu ikke sige, hvor stor en del af Ny Vesthavn-arealet, der umiddelbart kan tages i brug i begyndelsen af 2021. Havnen vil senere kunne oplyse, hvor meget nyt havneareal, der bliver udlagt til »fremtidig udvikling«.

Forsinkelsen af ibrugtagningen af arealet har påvirket Kalundborg Havns økonomi, men byggesagen er ikke regnskabsmæssigt aktiveret. Det gør man normalt i forbindelse med idriftsætningen. Der er betalt forrentning og afskrivning af den investerede kapital - byggelån - siden april 2019. Dette udredes selvsagt af havnens likvidbeholdninger, oplyser havnedirektøren.

Har forsikring/erstatning kunnet matche udgifter i forbindelse med, at Ny Vesthavn har ligget næsten stille siden den planlagte, officielle åbning?

- Selve reparationsomkostningerne for de konstaterede knækkede ankre er dækket af all-risk-forsikringen, som er tegnet på anlægsprojektet. Ligeledes bidrager Kalundborg Havn til udgifterne, der var og er i forbindelse med undersøgelsesfasen. Udbedringsaftalen er i øvrigt uden præjudice i forhold til parternes uenigheder om omfanget og fordelingen af ansvaret for de knækkede ankre. Dette vil blive afklaret i andet forum, formentlig Voldgiftsretten, som sandsynligvis vil træffe en endelig afgørelse i sagen i løbet af et år fra nu. Flere forhold bevirker også, at der sandsynligvis bliver et juridisk efterspil. Havnen har haft en række omkostninger i forbindelse med de knækkede ankre, ligesom havnen har mistet indtægter, fordi Ny Vesthavn ikke kunne tages i brug som planlagt sidste år. Endelig har havnen siden april 2019 betalt driftsudgifter samt afdrag på lån på den nye havn uden mulighed for indtægter. Vi går efter, at få dækket alle udgifter, svarer Bent Rasmussen og tilføjer, at havnens øvrige indtægter og store likvidbeholdning sikrer, at havnen fortsat kan svare enhver sit i en del år.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk