15. maj 2021
Susanne Ladefoged, formand for Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg, glæder sig over, at Kalundborg Kommune deltager i naturkonkurrence. Foto: Bjarne Robdrup
Susanne Ladefoged, formand for Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg, glæder sig over, at Kalundborg Kommune deltager i naturkonkurrence. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand glæder sig over vild kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand glæder sig over vild kommune
Kalundborg - 28. marts 2021 kl. 18:57
Af Eva Lyng Johansen

»En enig kommunalbestyrelse har her til aften valgt at tilslutte Kalundborg Kommune til konkurrencen Danmarks vildeste kommune. Og vi har tænkt os at vinde.«

Sådan skrev borgmester Martin Damm (V) på sin Facebookside efter kommunalbestyrelsesmødet onsdag aften.

Susanne Ladefoged, formand for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Kalundborg, synes, det er dejligt, at Kalundborg Kommune deltager.

- Det er rart at kommunalbestyrelsen kom på andre tanker. I teknik- og miljøudvalget var det jo kun Enhedslisten, som syntes, at det var en god idé, siger Susanne Ladefoged.

DN Kalundborg havde inden kommunalbestyrelsesmødet sendt en skriftlig opfordring til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer om at tilslutte sig konkurrencen.

»En tredjedel af landets kommuner har allerede tilsluttet sig dysten blandt andet vores nabokommuner Holbæk og Slagelse - og flere er på vej. Kalundborg - Den grønne industrikommune - skal vel også være med?« stod der i opfordringen.

89 kommuner har nu tilmeldt sig konkurrencen, så Kalundborg Kommune får kamp til stregen om at blive den vildeste kommune.

- Kalundborg Kommune skal lægge sig i selen for at vinde konkurrencen, men det kunne godt være realistisk, siger Susanne Ladefoged.

Konkurrencen handler om at få mere biodiversitet, fordi tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for at forsvinde, hvis man ikke gør noget.

- Der er søsat flere projekter i Kalundborg Kommune. Der er blandt andet plantet vilde blomster på et stort areal ved Station Kalundborg Øst, siger Susanne Ladefoged.

Dysten løber til udgangen af 2022.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk