23. oktober 2021
Karl-Åge Hornshøj Poulsen.
Karl-Åge Hornshøj Poulsen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere elever på special- område koster 11 mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere elever på special- område koster 11 mio. kr.
Kalundborg - 13. september 2021 kl. 12:31
Af Eva Lyng Johansen

Der er sket en markant stigning af antallet af børn og unge på specialområdet i Kalundborg Kommune for 2021-2022.

Fem børn er blevet visiteret til specialbørnehaven Lærkereden, mens 45 børn er visiteret til inklusionscentre eller specialskoler i Kalundborg Kommune.

Det betyder, at 50 børn overgår fra normalområdet til specialområdet, hvilket giver en merugift på 11 millioner kroner om året.

- Det er svært at give en entydig forklaring på stigningen, fordi det skyldes ikke, at man har ændret i måden, elever bliver visiteret på, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen, formand for børn- og familiudvalget.

Generelt er der sket en stigning i antallet af børn og unge med diagnoser på landsplan og således også i Kalundborg Kommune.

- For nogle år sidan var der også en erkendelse af, at der er grænser for, hvad almenskolen kan rumme, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen.

Hvor skal pengene komme fra?

De 11 millioner indgår i de budgetforhandlinger, som partierne i kommunalbestyrelsen i øjeblikket har, hvor førstebehandlingen i kommunalbestyrelsen foregår på onsdag den 15. september.

- Jeg kan ikke sige noget om budgetforhandlingerne, men de 11 millioner kroner skal selvfølgelig findes på den ene eller anden måde, siger formanden.

En af de muligheder, som direktionen peger på, er at overføre nogle af inklusionsmidlerne i almenskolen til specialområdet.

Lærerformand advarer mod at tage penge fra almenskolen

Lone Varming fra Kalundborg Lærerkreds mener, at den store stigning i antallet af børn på specialområdet skyldes, at der tidligere er for få børn i kommunen, som er blevet visiteret til et specialtilbud, selvom de burde have fået det.

Hun advarer derfor mod at tage inklusionmidlerne fra almenskolen.

- Der er stadigvæk en masse børn, som har behov for ekstra støtte. Der er flere børn i dag, som har problemer med angst, selvskade og skolevægring, siger Lone Varming.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk