1. august 2021
Kalundborg Rock'er holdes i år som endages-festival 14. august med et velspækket musikprogram med syv store, danske navne, blandt andre D-A-D og Alphabeat. Men nu er festivalen havnet i en slem kattepine i den nye genåbningsaftale og er blevet kastebold mellem ministerier.
Kalundborg Rock'er holdes i år som endages-festival 14. august med et velspækket musikprogram med syv store, danske navne, blandt andre D-A-D og Alphabeat. Men nu er festivalen havnet i en slem kattepine i den nye genåbningsaftale og er blevet kastebold mellem ministerier.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival er kastebold mellem ministerier: Og imens er billetsalget gået i stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festival er kastebold mellem ministerier: Og imens er billetsalget gået i stå
Kalundborg - 14. juni 2021 kl. 20:55
Af Stefan Andreasen

Heller ikke i løbet af mandagen lykkedes det arrangørerne af festivalen Kalundborg Rock'er at få afklaret, om der er tale om en tastefejl i den nye åbningsaftale, hvor antallet på 5000 tilladte festival-tilskuere pludselig blev nedskrevet til 2000.

En alvorlig situation for en festival, der har kalkuleret med at kunne lukke 4000 gæster ind til et velspækket musikprogram 14. august med syv store, danske navne, blandt andre D-A-D og Alphabeat.

- Vi er mandag bare blevet kastet rundt imellem Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriet og tilbage igen, og ingen kan sige noget. Det er tilsyneladende kun kulturministeren, der kan sige noget i den her sag, og hun er åbenbart umulig at få i tale, siger Johnny Elmelund, talsmand for Kalundborg Rock'er.

- Det eneste, vi får at vide, er at vi skal læse grundigt i den tekst i bekendtgørelsen, som vi allerede har læst mere end grundigt, og hvor der så åbentlys må være sket en fejl, når tallet - her midt i genåbningen - er blevet nedskrevet fra 5000 til 2000 gæster.

- Så det er virkelig op ad bakke det her, siger Johnny Elmelund.

- Men det er jo tragisk for vores festival, fordi billetsalget er stagneret, efter at det lige var kommet godt i gang.

- Folk tænker jo meget naturligt, at de ikke ved, om det bliver til noget eller ej, og så venter de med at købe billetter.

- Så - en kæmpe-stor opfordring til kulturministeren om at få afklaret situationen nu, så vi kan komme videre med vores festival, siger Johnny Elmelund.

Kalundborg Rock'er deler skæbne med mindre festivaler som Øresound Festival, »Vi elsker 90'erne« og Roskilde Musik- og Kræmmermarked.

- Vi må bare håbe på, at der kommer mere og mere pres på kulturministeren, så vi kan få det afklaret, siger Johnny Elmelund.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk