19. juli 2018
Lørdag blev der for femte år i træk holdt Othello turnering i Rørby Præstegård. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Lørdag blev der for femte år i træk holdt Othello turnering i Rørby Præstegård. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem år med Othello i præstegården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem år med Othello i præstegården
Kalundborg - 14. januar 2018 kl. 12:24
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Reversi. Rød og blå. Rød og hvid. Modtræk. Klak. Nat og dag. Holger Danske. Hamlet. Kært barn har mange navne, og brætspillet Othello har enddog endnu flere.

- Det kommer sig af, at da Othello oprindeligt blev lanceret, var der en strid mellem to englændere om, hvem der var opfinderen. Striden blev aldrig afklaret, og derfor var der ikke nogen der havde patent på spillet. I en periode var Othello et meget populært brætspil, og det blev derfor lavet i mange forskellige udgaver med meget små ændringer i reglerne, siger sognepræst Peter Michaelsen fra Rørby Kirke.

Peter Michaelsen har igennem mange år været en engageret brætspilsentusiast, der især har en forkærlighed for spillet Othello. Sidste år blev han formand for Dansk Othello Forbund, og igennem flere år har han arrangeret Othello turneringer i præstegården i Rørby.

- I år er det femte år i træk, at vi holder Rørby Othello Open i præstegården. Nogle af vores deltagere kommer langvejs fra for at være med, fortæller Peter Michaelsen i en pause mellem spillene.

Selv har han spillet Othello siden 1972, og i 1982 deltog han i danmarksmesterskabet i Othello, hvor han nåede semifinalen.

- Othello appellerer bredt. Det er et meget taktisk spil, hvor man gerne skal kunne tænke mange træk frem i tiden. På den måde minder spillet om skak, så folk, der er gode til skak, er ofte også gode Othellospillere, når de først har fået sat sig ind i reglerne, siger Peter Michaelsen.

Sognepræsten har da også introduceret flere af sine konfirmander for spillet, og sidste år vandt en tidligere konfirmand, den 17-årige Daniel Høgh fra Rørby, juniormesterskabet i Othello i Danmark.

Samme Daniel Høgh leverede også en af lørdagens overraskelser, da han slog forhåndsfavoritten Palle Badsted, Hareskovby, med cifrene 33 - 31. Turneringen blev for tredje gang vundet af Jens Aagaard-Hansen, Greve, som var ubesejret efter 7 runder. Peter Michaelsen måtte selv nøjes med en tredje plads.

Peter Michaelsen er i øvrigt medarrangør af en brætspilsdag på Ubby Bibliotek lørdag den 10. februar. Her vil man kunne prøve forskellige klassiske brætspil her i blandt Othello.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk