20. november 2019
Næstefter sin familie vil Emil Meyer savne dansk mad mest. Han glæder sig dog til at stifte bekendtskab med sydamerikansk madkultur og går selv med tanker om en dag at blive kok. Foto: Søren Kloster Sørensen
gallery icon

Se billedserie

Næstefter sin familie vil Emil Meyer savne dansk mad mest. Han glæder sig dog til at stifte bekendtskab med sydamerikansk madkultur og går selv med tanker om en dag at blive kok. Foto: Søren Kloster Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel Eskebjerg og olá til São Paulo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel Eskebjerg og olá til São Paulo
Kalundborg - 24. maj 2018 kl. 17:04
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I slutningen af juli skifter 15-årige Emil Meyer de velkendte rammer hjemme på gården i Eskebjerg ud med det pulserende liv i den sydamerikanske metropol São Paulo.

Han er nemlig blevet valgt til Rotarys udvekslingsprogram, der hvert år sender danske unge ud i verden for at knytte venskaber og skabe bånd mellem forskellige lande.

- Begge mine brødre har været på efterskole, og jeg havde lidt lyst til at prøve noget andet. Jeg har altid været glad for at komme hjemmefra, og da min tidligere dansklærer så anbefalede mig at tage kontakt til Rotary, så blev jeg bidt af idéen, fortæller Emil Meyer, der glæder sig til at lære Brasilien og en helt ny kultur at kende.

- Jeg har hørt, at São Paulo virkelig er en international megaby, men samtidig er det også et sted, hvor man mærker den brasilianske kultur tydeligt. Ud fra hvad jeg har hørt, skulle folk virkelig være kærlige og tage imod med åbne arme. Det glæder jeg mig til at opleve på nært hold, siger Emil Meyer, der under sit udvekslingsophold skal bo hos tre forskellige lokale værtsfamilier.

De nye omgivelser kræver en ekstra indsats i forhold til sprogkundskaber.

De fag, Emil Meyer skal have på gymnasiet i São Paulo, foregår nemlig på portugisisk. Derfor er han også på forhånd begyndt at tage timer i portugisisk, så han kan begå sig bare en lille smule, når han ankommer.

- Jeg har altid været ekstremt glad for sprog, og her har jeg muligheden for at lære et nyt. Foreløbig har jeg blandt andet lært at sige mit navn og tak for mad, så det er da en start, siger Emil Meyer.

Undervejs skal han ved siden af skolen og de kulturelle indtryk også repræsentere Danmark over for de besøgende hos Rotarys afdeling i millionbyen.

- Og så er der også arrangeret ture sammen med rotarianere fra andre lande. Det glæder jeg mig til. Det giver venner over hele verden og skaber nogle gode kontakter, som man forhåbentlig kan holde fast i, siger Emil Meyer, der snart afslutter 9. klasse på Tømmerup Friskole.

Han har tidligere rejst i andre dele af verden, men aldrig i Sydamerika, og det har han store forventninger til. Han håber blandt andet at kunne nå at opleve karnevallet i Rio og måske lære at danse salsa.

- Jeg vil i hvert fald ikke komme hjem og tænke »øv, det oplevede jeg ikke«, fordi jeg ikke turde, slår han fast.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk