13. december 2018
I det lille hus i Strandstræde 15 i Kalundborg, som kun var på 22 kvadratmeter, boede fra 1873 arbejdsmand Peter Jørgensen, hans hustru og to børn, og i 1876 fik familien endnu et barn.

Efter Peter Jørgensens død i 1906, blev huset overtaget af hans to døtre, og den ene af dem, Anna Kirstine Jørgensen boede i huset til sin død i 1956. Familien Jørgensen boede således i det lille hus i Strandstræde 15, i 83 år. Foto: 1940?erne  (Kalundborg Lokalarkiv)
gallery icon

Se billedserie

I det lille hus i Strandstræde 15 i Kalundborg, som kun var på 22 kvadratmeter, boede fra 1873 arbejdsmand Peter Jørgensen, hans hustru og to børn, og i 1876 fik familien endnu et barn. Efter Peter Jørgensens død i 1906, blev huset overtaget af hans to døtre, og den ene af dem, Anna Kirstine Jørgensen boede i huset til sin død i 1956. Familien Jørgensen boede således i det lille hus i Strandstræde 15, i 83 år. Foto: 1940?erne (Kalundborg Lokalarkiv)
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familien Jørgensen i Danmarks mindste hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familien Jørgensen i Danmarks mindste hus
Kalundborg - 17. november 2018 kl. 09:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdsmand Peter Jørgensen og hans hustru Sidse Marie overtog i 1873 Danmarks mindste hus, det 22 kvadratmeter store hus i Strandstræde 15 i Kalundborg, og flyttede ind med deres to børn, Jens Peter der var født i 1863 og Nielsine Marie, der var født i 1870, og i 1876 fik de også datteren Anna Kirstine.

Jens Peter blev i 1882 udlært som skibstømrer hos skibsbygmester Chr. F. Grove Stephensen i Kalundborg og rejste efter nogle afstikkere til Kjøge, Nykjøbing på Falster og Gjedser, til Kjøbenhavn i 1887, hvor han senere blev gift med Inger Kirstine.

De to søstre, Nielsine Marie og Anna Kirstine, der var ugifte, overtager efter deres far Peter Jørgensens død i 1906 huset i Strandstræde 15, og der skrives en aftale med broderen, om hans arveandel.

Nielsine Marie afgår ved døden den 26. december 1913, og fra 1914 og til sin død i 1956, er det Anna Kirstine, der er ejer af Strandstræde 15, og derefter er det ikke mere familien Jørgensen, der står som ejere af Danmarks mindste hus.

Med i krigen i 1864

Arbejdsmand Peter Jørgensen søgte i 1873 Christian den Niende om tilladelse til at optage et lån, med sikkerhed i huset Strandstræde 15, på 100 rigsdaler. Han fik tilladelsen den 7. marts 1873 og skulle betale 5 pct. i årlig rente.

Der har nok ikke været mange penge hos familien Jørgensen i Strandstræde 15, for i 1879 ansøger Peter Jørgensen igen kongen om tilladelse til at optage et lån på 300 kroner, hvilket der også bliver givet tilladelse til, og til samme rente.

Et år efter at Peter og Sidse Maries søn blev født i 1863, blev Peter Jørgensen indkaldt som soldat og deltog i krigen i 1864.

Næsten samtidig med at den yngste datter Anna Kirstine bliver født i oktober 1876, modtager Peter Jørgensen brev fra Krigsministeriet, at han er berettiget til den »Erindringsmedallie som Hans Majestæt Kongen« havde indstiftet, og som der også stod i brevet, skulle »Medaillen bæres på venstre Bryst i rødt bånd med hvide striber«.

Niels A. Jensen
Kalundborg Lokalarkiv

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk