10. juli 2020
Billede fra alsangsstævnet på Torvet i Kalundborg den 1. september 1940. Torvet er fyldt med voksne og børn. På talerstolen ses borgmester Frederik ­Andersen. Foto: Kalundborg Lokalarkiv
gallery icon

Se billedserie

Billede fra alsangsstævnet på Torvet i Kalundborg den 1. september 1940. Torvet er fyldt med voksne og børn. På talerstolen ses borgmester Frederik ­Andersen. Foto: Kalundborg Lokalarkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fællessang på Torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fællessang på Torvet
Opdateret 18. februar 2020 kl. 09:38
Kalundborg - 17. februar 2020 kl. 18:57
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alsang er betegnelsen for en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. På stævnerne sang tusindvis af deltagere fædrelandssange.

Også i Kalundborg blev der holdt et alsangsstævne. Det foregik på Torvet i Højbyen den 1. september 1940, og nu er det planen, at der atter skal være fællessang på Torvet.

Det sker i forbindelse med alsang 2020, som er et landsdækkende projekt, der markerer 75 året for Danmarks befrielse og gennem fællessang sætter fokus på medborgerskab, demokrati og frihed.

I Kalundborg arrangerer Musisk Skole et fællessangsarrangement på Torvet i Højbyen mandag den 4. maj klokken 17.00-18.00.

- Vi er i gang med at få alt det praktiske på plads. Vi håber, at vi kan være på Torvet, fordi det giver en god kobling til historien, siger Heidi Holme Bjergborg, leder af Musisk Skole i Kalundborg.

Jesper Theilgaard, som mange kender som vejrvært, skal være konferencier i Kalundborg.

Alle lokale kor bliver inviteret, men arrangementet er for alle og er gratis.

- Vi håber, at rigtig mange lokale borgere kommer, siger Heidi Holme Bjerborg, som ser arrangementet som en anledning til at samle hele Kalundborg i et stort fællesskab.

Fællessangene akkompagneres af et band fra Musisk Skole.

Heidi Holme Bjerborg regner med, at der kommer mellem 500-800 inklusive sangere, men håber på flere.

Der skal laves et sanghæfte med 12 fællessange, der synges mellem optrædener fra de deltagende kor, solister og sangere.

- Det bliver alsidigt med sange, som de fleste kender, samt nogle nye, som er skrevet til alsang 2020, siger Heidi Holme Bjerborg.

Bag Alsang 2020 står Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk.

I forbindelse med Alsang 2020 arrangeres der også en workshop for skolekor i Kalundborg Kommune onsdag den 1. april med korleder Signe Sørensen.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk