22. september 2020
Her er et udvalg af de planter, som Vilhelm Rosendal foreslår, man skal plante i sin have for at tilgodese biodiversiteten. Fotos: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Her er et udvalg af de planter, som Vilhelm Rosendal foreslår, man skal plante i sin have for at tilgodese biodiversiteten. Fotos: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En have med plads til planter, insekter, dyr og mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En have med plads til planter, insekter, dyr og mennesker
Kalundborg - 08. september 2020 kl. 07:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naturligvis serveres der pandekager igen i år - på en coronasikker måde - når Havecentret på Stejlhøj fejrer Havens Dag og dermed affyrer startskuddet til en stor efterårssæson i haven.

- Det er jo efteråret, der er den vigtigste planteperiode, hvor jorden både er våd og varm og dermed giver rødderne de bedste betingelser for at få godt fat, inden vinteren kommer, fortæller Vilhelm Rosendal, mens han går rundt og gør klar til et af årets store højdepunkter - Havens Dag.

Det er på søndag den 13. september fra klokken 9 til 16, at Havecentret på Stejlhøj inviterer inden- og udenfor, hvor der vil være en masse af se på og høre om.

- Vi har en hel del at byde på i år, hvor temaet er »Lad haven ånde« - det vil sige, at vi skal forsøge at forme en have, hvor der er plads til både de smukke planter, masser af insekter og dyr samt os mennesker.

- Vi skal skabe en have af mangfoldighed, og det har vi en række gode bud på, som vi præsenterer på søndag. Og jeg tror ikke, der er tvivl om, at netop biodiversitet kommer til at præge vores haver fremover. Vi har brug for insekterne og dyrene i haven, derfor skal man også tænke på dem, når man vælger planter, mener Vilhelm Rosendal.

En række eksperter kommer på dagen og supplerer de lokale havekyndige med masser af råd og vejledning.

- Vi får blandt andre besøg af Peter Martin, som præsenterer kakao-flis, som et et meget klimavenligt bunddække, som dræbersnegle ikke bryder sig om. Kakao-flis består af lette sprøde skaller fra kakaobønner, som er brugt i fremstilling af chokolade. Når man vander skallerne fremkommer en naturlig lim, som binder skallerne sammen til en let porøs skorpe, der bl.a. hindrer lyset i at trænge ned til de spirende ukrudtsfrø.

Derudover kommer også Karin Meyer Nielsen fra Dansk Pæonselskab og viser og fortæller en masse om pæoner og de krydsninger, som der arbejdes med.

Repræsentanter fra Det Danske Haveselskab er på pletten og fortæller om dagens tema, og så får gæsterne ellers mulighed for at købe en masse forårsløg, som skal i jorden nu, så man er sikret et rigtig flot forår i haven 2021.

- I den forbindelse kan vi bl.a. byde på den gode gammeldags pinselilje med duft samt 120 andre løg, fortæller Vilhelm Rosendal.

Han er også klar med et andre godt tilbud til kunderne: Man kan nemlig bestille barrodede roser nu og hente dem friskopgravede lørdag den 24. oktober - dagen før sommertiden slutter.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk