17. oktober 2021
Kalundborg Kommune har mange frivillige, der gerne gør en indsats for andre. Nogle gange er det imidlertid de frivillige selv, der har brug for en hånd. Foto: Lars Schmidt
Kalundborg Kommune har mange frivillige, der gerne gør en indsats for andre. Nogle gange er det imidlertid de frivillige selv, der har brug for en hånd. Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En håndsrækning til foreningerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

En håndsrækning til foreningerne
Kalundborg - 28. september 2021 kl. 19:19

Af Thomas Rye

Kalundborg: Kalundborg Kommune har et rigt foreningsliv, og foreningsarbejdet betyder meget for mange mennesker. Ikke mindst de mange foreninger som tilbyder frivilligt, ulønnet socialt arbejde. Foreningerne er imidlertid helt afhængige af de mange frivillige ildsjæle, som giver af deres tid til foreningerne.

- Mange af ildsjælene er helt almindelige mennesker, som ikke havde de store erfaringer med bestyrelsesarbejde før de meldte sig ind i foreningen. Endnu færre er det, som har erfaring med at søge støtte fra offentlige puljer, fortæller fritidskonsulent Britt Skytt Nielsen.

Mange af de lokale foreninger er imidlertid afhængige af den støtte som de kan få fra kommunen. Her i blandt de såkaldte Paragraf 18 midler, som gives i støtte til foreninger som laver frivilligt socialt arbejde.

- Både Paragraf 18 midler, samt kommunens pulje til frivillige aktiviteter på ældreområdet søges der støtte fra i oktober hvert år. Derfor får vi normalt rigtig mange henvendelser fra foreningerne på denne årstid, fordi medlemmerne simpelthen er i tvivl om, hvordan de skal gribe ansøgningerne an, siger Britt Skytt Nielsen.

For at imødekomme denne efterspørgsel har Kalundborg Kommune i år besluttet at arrangere en række workshops i oktober, hvor foreningernes medlemmer kan møde op, og få hjælp til at udfylde og afsende deres ansøgninger.

Lær mere om bestyrelser

- Vi holder fem workshops i løbet af oktober. Hver workshop får plads til 20 deltagere, så der skulle være mulighed for, at alle kan få den hjælp, som de har brug for, fortæller Britt Skytt Nielsen.

Derudover bliver der den 5. oktober på Aktivitetscenter Munkesøen i Kalundborg holdt et oplæg om det gode bestyrelsesarbejde. Her kan man høre mere om bestyrelsens opgaver og ansvar, om økonomistyring og forretningsorden, og om bestyrelsesformandens opgaver i en bestyrelse.

- Det er Muskelsvindfonden som står for oplægget, men emnerne der kommer til debat, vil være interessante for alle slags bestyrelser, siger Britt Skytt Nielsen.

I oktober bliver der desuden et andet tilbud til foreningslivet, når foredragsholderen Chris MacDonald kommer på besøg.

- Chris Macdonald skulle have besøgt os sidste år på Frivillig Fredag. Arrangementet blev aflyst på grund af Corona, men vi har så i stedet aftalt, han besøger os nu, fortæller Britt Skytt-Nielsen.

Foredraget med Chris Macdonald finder sted den 8. oktober på Skolen på Herredsåsen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk