15. august 2020
Der er 10 afdelinger i Tømmerup Gymnastik & Ungdomsforening med sammenlagt 700 medlemmer - cirka halvdelen er børn og unge. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Der er 10 afdelinger i Tømmerup Gymnastik & Ungdomsforening med sammenlagt 700 medlemmer - cirka halvdelen er børn og unge. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekstra sponsorstøtte til sporten i Tømmerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekstra sponsorstøtte til sporten i Tømmerup
Kalundborg - 02. august 2020 kl. 09:36
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skulle have stået godt 14.000 kr. på sponsorchecken til Tømmerup G & U. Men OK har denne gang valgt at lægge 30 procent ekstra oven i, så Tømmerup Gymnastik & Ungdomsforening får ekstra hjælp til at klare sig igennem denne udfordrende corona-tid.

Formanden for Tømmerup Gymnastik & Ungdomsforening Peter Holm fortæller, hvad pengene bl.a. skal bruges til: - Vi vil opgradere vores Esport med fire ekstra spilstationer. Vi samarbejder med Tømmerup Fri- og Efterskoles Esports linje, så skolen bruger maskinerne om dagen og vi om aftenen. Vi forventer at begynde igen efter ferien med nye instruktører. Man kan læse mere på TGU's Esport's facebookside.

Tømmerup-foreningen har ikke færre end 10 afdelinger. - Vi har også brugt sponsorpenge på fitnessudstyr og håber på et tidspunkt, at vi kan udvide vores klatrevæg i hallen gennem et samarbejde med kommunen. Vi har i alt ca. 700 medlemmer, hvor cirka halvdelen er børn og unge, fortsætter Peter Holm.

Tømmerup Gymnastik & Ungdomsforening modtog godt 18.000 kr. i sponsorstøtte for det seneste år.

Pengene har OK's kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis med et ørebeløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster med andre ord ikke kunden ekstra at tanke, da det er OK, der udbetaler pengene.

Tømmerup G & U er én af 1800 klubber og foreninger, der kommer til at nyde godt af ekstra støtte fra OK. Det danske energiselskab vil frem til og med maj 2021 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.

- Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor, siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Formanden Peter Holm er foruden de ekstra penge fra OK også meget tilfreds med, at foreningen er nomineret af DGI til at blive Årets forening på Midt- og Vestsjælland. Det bliver afgjort 16. september i Roskilde.

- Vi er meget stolte over bare at være blevet nomineret og spændte på hvilken forening, der får årets pris.

Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening (TGU) er sammen med Sørbymagle IF fra Slagelse Kommune nomineret i kategorien »Årets Forening 2020«. Prisen består af et gavekort til DGI af en værdi på 5.000 kr.

I indstillingen står der blandt andet om TGU: »Vi har over 700 glade medlemmer, som ved socialt samvær får sved på panden og et smil på læben.

Vi kan for eksempel byde velkommen til en af Vestsjællands største Esportsafdelinger, ligesom vi netop har opstartet TGU Cykling, yoga, bar-træning og pardans, som med over 100 medlemmer danser rundt i den fine lokale hal. Vi vil gerne opstarte et nyt fitnesscenter og en udendørs multibane. I 2020 har vi ligeledes indledt et samarbejde med Kalundborg Kommune, som gennem Ungdomsskolen vil tilbyde børn og unge klatring i TGU. Frivilligt arbejde og socialt samvær er grundfundamentet i TGU. Her er plads til alle, og vi løfter i flok«.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk