19. september 2020
I 2018 blev der anmeldt over 2000 rotteangreb i Kalundborg Kommune. Modsat manges opfattelse er det dog ikke kun ældre huse, der bliver ramt. PR-foto
I 2018 blev der anmeldt over 2000 rotteangreb i Kalundborg Kommune. Modsat manges opfattelse er det dog ikke kun ældre huse, der bliver ramt. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det nybyggede hus kan gemme på en rotterede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det nybyggede hus kan gemme på en rotterede
Kalundborg - 21. januar 2020 kl. 07:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trods den bløde pels og lille snude er de blandt de mest frygtede gæster i hjemmet.

Ifølge de seneste tal fra Bolius blev der i 2018 anmeldt 2293 rotteangreb i Kalundborg Kommune, og med dette års milde vinter, der får rotterne til at formere sig mere end normalt, kan man i år forvente endnu flere rotteanmeldelser.

Modsat manges opfattelse er det dog ikke kun de ældre huse, der er udsatte. Hos Norva24 i Kalundborg, der specialiserer sig i kloak- og industriserviceydelser, oplever de et stigende antal af nybyggerier, der har rotteproblemer, fordi kloakkerne ikke er lavet ordentligt.

- Det kommer bag på mange, hvor lille et hul rotterne faktisk kan komme ind ad. Så det er om at holde øje med rørene, for er de ikke lavet ordentligt, kommer der lettere hul, Anders Duus, driftschef hos Norva24 i Kalundborg.

Har man rotter i sit nye hus, er det ofte ikke tilstrækkeligt at sætte en fælde op, for ifølge Anders Duus vil de komme igen, så længe rørene ikke bliver reparerede.

Han fortæller, at i omkring 95 procent af tilfældene, hvor der er rotter i hjemmet, skyldes det, at kloakken er gået i stykker, og i de tilfælde vil en rottefælde ikke hjælpe.

Frygter man, at det nybyggede hjem bliver invaderet af de pelsede skadedyr, kan man ifølge Anders Duus gøre en række ting for at holde dem ude:

1. Tjek dine rør
Det er bedre at få eventuelle huller fikset, før rotterne kommer ind. Man bør få lavet et tjek hvert tiende år, for her vil det være muligt at se, om der er noget, der skal fikses inden for de kommende år.

2. Pas på fuglefoderet
Det er ikke kun fuglene, der sætter pris på foderet om vinteren. Også rotterne vil blive tiltrukket af maden, og det kan give varige rotteproblemer.

3. Sæt en rottespærre op
Uanset om man har oplevet problemer med rotter eller ej, kan det være en god idé at få sat rottespærrer op. Det er nemlig husejerens ansvar at bekæmpe rotter i typisk den del af kloaksystemet der går fra hus til skel, mens kommunen er ansvarlig for den del, der ligger ud til vejen.

Man skal også huske at tjekke, om ens husforsikring dækker skader på boligens kloak i tilfælde af skadedyr.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk