Julen og julemanden kommer for alvor til Kalundborg på fredag den 22. november. Den store rødklædte mand kunne ikke vente længere og kommer en uge tidligere i forhold til sidste år, hvor juletræstændingen faldt sammen med en anden stor handelsdag - Black Friday.
Programmet for den store dag, hvor der for alvor bliver sat gang i julehandlen i byens butikker, begynder kl. 16.50 med sang på Klostertorvet.
Kl. 16.50: Kor-U fra Musisk Skole synger på Klostertorvet, mens vi venter på julemanden.
Kl. 17.00: Afgår Ruds Vedby Garden og julemandens kane fra Kvickly Torvet.
Kl. 17.10: Åbner Julemanden Postkontoret på Nytorv.
Kl. 17.15: Fortsætter Ruds Vedby Garden optoget fra Nytorv over Elmegade mod Øen og Klostertorvet sammen med ca. 200 fakkelbærere fra diverse uniformerede korps i Kalundborg.
Kl. 17.30: Ankommer Julemanden til Klostertorvet, hvor han modtages af Julemor. Herefter tænder julemanden byens store juletræ og uddeler karameller til børnene.
Kl. 18.05: Kor-U fra Musisk Skole synger julesange på Klostertorvet.
Kl. 18.15: Ruds Vedby Garden går retur til Kvickly Torvet.
Kl. 19.00: Byens butikker lukker.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her