20. november 2019
Jesper Hjelm Kristensen mener, at borgmester Martin Damm forsøger at spænde ben for stormøde.
gallery icon

Se billedserie

Jesper Hjelm Kristensen mener, at borgmester Martin Damm forsøger at spænde ben for stormøde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Damm beskyldes for at spænde ben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Damm beskyldes for at spænde ben
Kalundborg - 28. februar 2017 kl. 16:10
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er flere uger til at det stormøde om Kalundborg Kommunes inklusionspolitik, som en gruppe af forældre og patientforeningen Bedre Psykiatri har indkaldt til.

Allerede nu har det dog givet anledning til en del debat, omend den indtil nu ikke er af helt den slags, som arrangørerne havde håbet.

Borgmester Martin Damm har således i medierne givet udtryk for, at Enhedslistens Jesper Hjelm Kristensen, der er med i gruppen bag stormødet, blander sine roller sammen og har udnyttet sin position som politiker til at skaffe et mødelokale.

- Man havde lavet en meget besynderlig konstruktion, hvor det på den ene side var et offentligt møde, arrangeret af Bedre Psykiatri og en gruppe forældre, mens man samtidig havde inviteret politikere fra Enhedslisten med på mødet, men ikke politikere fra andre partier, siger borgmesteren.

Samtidig kritiserer Martin Damm, at Jesper Hjelm Kristensen forsøgte at arrangere, at mødet blev holdt i Multihuset.

- Det hus kan slet ikke bruges til den slags møder. Man kan ikke bare overtrumfe systemet, og sige, at man skal bruge et lokale, fordi man er politiker, siger han.

Siden kritikken er mødet blevet flyttet til Vinde-Helsinge Forsamlingshus og samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer er inviteret med til mødet.

Jesper Hjelm Kristensen beklager den kritik, som hans engagement i stormødet har givet anledning til.

- Jeg er uddannet pædagog, og jeg sidder i børn- og familieudvalget. Både fagligt og politisk har jeg en interesse i disse sager. Jeg begyndte at rende ind i dem, kort efter jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen, og mange borgere har siden henvendt sig for at få hjælp af mig, siger Jesper Hjelm Kristensen.

Samtidig undrer han sig dog over, at borgmester Martin Damm på denne måde går i pressen med sagen.

- Sammenholdt med at to af de forældre, der sidder i gruppen bag mødet, pludselig er indkaldt til et kaffemøde om deres barns situation, bliver jeg betænkelig. Jeg oplever, at borgmesteren i egen person spænder ben for mødet, siger Jesper Hjelm Kristensen.

Martin Damm afviser kritikken.
- Jeg ville være skuffet over forvaltningen, hvis de ikke tog kontakt til borgere med kritik. Jesper skulle være glad for, at nogen forsøger at løse deres problemer, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk