24. september 2018
Zia Caroline Andersen, som efter sommerferien begynder i 4. klasse, bruger denne uge i sommerferien på at øve cirkusnumre. 	Foto: Søren Kloster Sørensen
gallery icon

Se billedserie

Zia Caroline Andersen, som efter sommerferien begynder i 4. klasse, bruger denne uge i sommerferien på at øve cirkusnumre. Foto: Søren Kloster Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cirkustræning til manegen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cirkustræning til manegen
Kalundborg - 10. juli 2018 kl. 15:11
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I denne uge er der cirkus-sommerlejr i Svebølle, hvor børn og unge kan prøve kræfter med ethjulede cykler, djævlespil, akrobatik og andre cirkusaktiviteter.

Hele ugen træner flokken af børn, så de kan forberede sig til den store cirkusforestilling, som finder sted på fredag klokken 15 i et ægte cirkustelt, der er sat op bag ved Svebøllehallen.

Imens de træner og har det sjovt med hinanden på kryds og tværs, bor de omkring 20 deltagere i SFO'en Kernehuset ved siden af hallen, hvor de øver sig.

- Vi har et rigtig godt sammenhold, og flere af os kender hinanden fra andre cirkuslejre tidligere år. Det er vildt hyggeligt at lave numrene sammen med sine venner, lyder det fra Amanda Dyring fra Svebølle, der efter sommerferien begynder i 8. klasse.

- Ja, og så slipper vi også for vores forældre i næsten en hel uge, hvor vi bare kan hygge os og selv bestemme, hvad vi vil lave. Det er kun spisetider og sengetider, som er fastlagte. Alle har det godt, og alle kan et eller andet, som kan bruges i forestillingen, tilføjer veninden Mai Rasmussen, der kommer fra Slagelse.

Det er Kalundborg Ungdomsskole, der ligesom tidligere år arrangerer sommerlejren. Forrige og sidste år har cirkusteltet været sat op henholdsvis på Røsnæs og i Rørby.

- Børnene bliver hurtigt gode til de forskellige numre, og vi øver os lige fra morgenstunden, så vi kan lave en flot forestilling på fredag, siger cirkusmedarbejder Shukri Osman, der selv har erfaring med både klovnerier, ethjulet cykel og djævlespil, fra da hun selv gik til cirkus i ungdomsskolen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk