25. oktober 2021
Michael og Anette Rasmussen, der driver Reersø Camping, er blevet sagsøgt efter at have skrevet »din fucking perker« i en mail, ifølge dem selv, fordi de er trætte af svindel, som de mener, at mailen var et forsøg på. Parret har siden modtaget trusler.Foto: Charlotte Koefoed
Michael og Anette Rasmussen, der driver Reersø Camping, er blevet sagsøgt efter at have skrevet »din fucking perker« i en mail, ifølge dem selv, fordi de er trætte af svindel, som de mener, at mailen var et forsøg på. Parret har siden modtaget trusler.Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Campingpar udsat for shitstorm og trusler efter racismesag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Campingpar udsat for shitstorm og trusler efter racismesag
Kalundborg - 28. september 2021 kl. 07:29
Af Aske Hald Knudstrup

For Reersø Camping har det indtil videre haft flere konsekvenser end et søgsmål for injurier, efter at campingpladsen blandt andet skrev »din fucking perker« i en mail til 22-årige Esmat Ramzi Abuzaid fra Sønderborg.

arrow Læs også: Sendte spørgsmål til campingplads - blev kaldt »fucking perker« i mail: Nu sagsøger han campingparret for racisme

Efterfølgende delte Esmat Ramzi Abuzaid udklip fra korrespondancen i en facebookgruppe. Opslaget er nu slettet, men det nåede at tiltrække sig stor opmærksomhed.

Campingpladsen, der ejes og drives af ægteparret Michael og Anette Rasmussen, har således fået flere negative anmeldelser online, hvor folk refererer til hændelsen.

- Hvis man gerne vil støtte op om en virksomhed med racistiske medarbejdere, kan man sagtens benytte sig af denne campingplads. Hvis ikke bør man undgå at lægge vejen forbi Reersø Camping, skriver en bruger blandt andet på Facebook.

Derudover har campingpladsejerne modtaget en række opkald, flere af dem med truende karakter, hævder Michael Rasmussen. Han har været i kontakt med politiet om truslerne.

Hastigheden, hvormed shitstormen tog fart, kom bag på ægteparret, der oplevede den som »voldsom«.

- Vi er blevet kaldt danskersvin, og der er nogen, som har sagt, at de ville voldtage os, siger Michael Rasmussen.

Michael Rasmussen siger ligeledes, at en af Esmat Ramzi Abuzaids venner ved navn 'Patrik' har været truende i telefonen. Det afviser Esmat Ramzi Abuzaid.

Trusler slet ikke i orden

Esmat Ramzi Abuzaid er ærgerlig over og tager »kraftig« afstand fra personer, der har sendt trusler til Reersø Camping eller på anden vis kontaktet campingpladsen og sagt, at ejerne skal give ham penge.

- Trusler er slet ikke i orden.

- Folk må gerne udtrykke deres utilfredshed, men det er en sag mellem Reersø Camping og mig, og det handler ikke om, at jeg skal have penge, siger Esmat Ramzi Abuzaid.

Enormt trætte af svindel

Michael og Anette Rasmussen har på mail beklaget og undskyldt over for Esmat Ramzi Abuzaid.

Det var Anette Rasmussen, der skrev svaret, da Esmat Ramzi Abuzaid henvendte sig omkring en overførsel, der muligvis relaterede sig til Reersø Camping.

Ifølge Michael Rasmussen svarede hans kone på mailen i den tone, fordi parret er »enormt trætte« af at blive udsat for svindelforsøg. Denne dag blev det for meget, for hun læste Esmat Ramzi Abuzaids mail som en tilføjelse til bunken.

- Det ramte måske på en dårlig dag, men vi har fra starten lagt os fladt ned og beklaget. Vi er mennesker, som begår fejl, men vi er så trætte af at være forsøgt svindlet, siger Michael Rasmussen.

Campingpladsejeren oplyser, at han stadig er af den overbevisning, at Esmat Ramzi Abuzaid oprindeligt ville »snyde« sig til penge.

- Det blev hurtigt til en sag om, at der skulle falde nogle penge, siger Michael Rasmussen.

Det afviser Esmat Ramzi Abuzaid. De henvendelser, som af Michael Rasmussen bliver karakteriseret som utroværdige, skyldes ifølge Esmat Ramzi Abuzaid, at han selv er kommet til at bytte rundt på nogle billeder, da han skulle undersøge to overførsler fra sine forældres fælleskonto.

- Jeg mente ikke på noget tidspunkt, at de skulle refundere noget, siger han.

Samtidig vil Esmat Ramzi Abuzaid gerne understrege, at erstatningskravet mod Anette Rasmussen og Reersø Camping ikke handler om »at få penge eller ej«.

- Det er så ærgerligt at blive kaldt fucking perker. Jeg er ikke en perker. Jeg taler helt fint dansk, jeg har viet mit liv til Danmark. Det her ord har en stor betydning, og derfor skal det ikke bare pakkes under bordet med en undskyldning, siger han.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk