17. november 2018
Efter den lukkede restaurant Mørt kommer Det Mexikanske Bøfhus og overtager lokalerne i Kordilgade. Åbningsdatoen for bøfhuset ligger ikke fast endnu. Foto: Ulrik Reimann
gallery icon

Se billedserie

Efter den lukkede restaurant Mørt kommer Det Mexikanske Bøfhus og overtager lokalerne i Kordilgade. Åbningsdatoen for bøfhuset ligger ikke fast endnu. Foto: Ulrik Reimann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Café bliver til mexikansk bøfhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Café bliver til mexikansk bøfhus
Kalundborg - 06. september 2018 kl. 13:18
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ditte Schwartzbach, som ejer bygningen, oplyser, at der er underskrevet lejekontrakt med den nye restauratør, som også har fået nøglerne overdraget.

- Det har ikke pyntet på Kordilgade, at Kordilgade 29 har stået tom og forladt i måneder efter Mørts lukning. Jeg er glad for at kunne fortælle, at der snart kommer en ny restauration i lokalerne, nemlig Det Mexikanske Bøfhus Kalundborg.

Restauratøren er Ali Gövercin, der driver Det Mexikanske Bøfhus i Slagelse. Bestyrer i det kommende bøfhus i Kordilgade 29 i Kalundborg bliver hans lillebror, Süleyman Gövercin, som har to et halvt års brancheerfaring fra Det Mexikanske Bøfhus i Slagelse, og han har desuden arbejdet inden for forsikringer.

- Jeg kan ikke fortælle, hvornår vi er klar til at åbne i Kalundborg. Nu skal vi i gang med at lave nogle ændringer, og når vi er klar, så åbner vi med manér, siger Süleyman Gövercin, der tilføjer, at storebroderen også vil komme i Kalundborg-forretningen og kokkerere.

Ditte Schwartzbach nævner, at de tidligere restauratører i lokalerne i Kordilgade 29, som ikke havde det bedste ry, gik nedenom og hjem med forretningen, og hun fortæller, at den nye restaurant rykker ind på en ny kontrakt. Og de sidste spor efter Mørt vil snart blive slettet.

Süleyman Gövercin vil også gerne understrege, at hverken han eller storebroderen har nogle forbindelser til de tidligere ejere:

- Min bror har købt forretningen af dem, men ellers har vi intet med dem at gøre, lyder det fra den kommende bestyrer af Det Mexikanske Bøfhus Kalundborg, som glæder sig til at komme i gang og lære Kalundborg og bylivet bedre at kende.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk