17. oktober 2019
Pelle af racen britisk korthår tog dyrskuet med ophøjet ro. Pelle er haleløs, og derfor var Pelle jo et oplagt navn. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Pelle af racen britisk korthår tog dyrskuet med ophøjet ro. Pelle er haleløs, og derfor var Pelle jo et oplagt navn. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Dyrskue i skoletiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Dyrskue i skoletiden
Kalundborg - 22. maj 2019 kl. 13:49
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den seneste tid har eleverne i 0.,1. og 2. klasse på Tømmerup Friskole haft »dyrskue« som tema.

Alle eleverne havde på forskellig vis forberedt dyrskuet, som blev holdt onsdag.

Eleverne, som skulle have kæledyr eller dyr med, havde skrevet forskellige fakta om dyrene på plancher.

Andre elever havde lavet skilte og en flot indgangsport i sløjdlokalet,

- Så lærer de også lidt om rette vinkler og mål, sagde lærer Lisbeth Andreasen.

En tredje gruppe børn har arbejdet med at lave indbydelser og en velkomsttale, som tre piger i fællesskab læste op for hele forsamlingen.

- God fornøjelse. Så er dyrskuet åbent, sagde de i kor til slut, og straks strømmede børn og voksne hen på dyrkuepladsen få meter væk.

Her var der omkring 25-30 dyr af forskellig slags.

Hunde, katte, marsvin, kaniner, en ged, tre heste, høns og kælegrisen Øffe, som nok var publikumsmagneten på dyrskuet.

Kælegrisen havde sele på, og det brød den sig ikke op, så den levede op til ordsproget med »at hyle som en stukken gris«.

Mange forældre havde taget fri, så de kunne hjælpe med dyrene, og derudover var der inviteret lokale dagplejere og børnehaver på besøg.

Victoria Pogel på ni år havde sin hund med, som var en blanding mellem en fransk bulldog og boston terrier.

- Han er en rigtig kælepot, sagde hun.

Victoria Pogel synes, at det var sjovt med dyrskue i skolen.

- Så ser man alle mulige dyr, som man ikke vidste de andre havde, sagde hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk