20. juni 2021
Den lokale surfsø ved Amfi-scenen i Bregninge bygges op efter inspiration fra Surf Bugten i den svenske by Österlund. Her er det tårne til kabel-wakeboarding, der arbejdes med. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Den lokale surfsø ved Amfi-scenen i Bregninge bygges op efter inspiration fra Surf Bugten i den svenske by Österlund. Her er det tårne til kabel-wakeboarding, der arbejdes med. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Amfi-søen klar til vand-fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Amfi-søen klar til vand-fællesskab
Kalundborg - 11. juni 2021 kl. 12:25
Af Ulrik Reimann

I Amfi-søen ved Bregninge åbner foreningen Vestsjællands Wake og Surf Klub for et forsøgsprojektet kaldet surfsøen med kabel-wakeboarding, stand up paddling og andre surf-inspirerede aktiviteter henover sommeren. Målet er at undersøge opbakningen og mulighederne ved beliggenheden med målet om at skabe et permanent miljø for vandsport og fællesskab.

Projektet er blevet til i samarbejde mellem UNG Kalundborg, Amfi Vestsjælland og Dansk Vandski- og Wakeboard Forbund, faciliteret af projektskaber Morten Rejkjær Clausen. Alle parter har arbejdet rigtigt hurtigt for at kunne præsentere forsøgsprojektet allerede til sommer og har allerede størstedelen af finansieringen klar, hvis anlægget kan blive permanent. Dét afgøres i forbindelse med en projekt-evaluering i august i år, fortæller Morten Rejkjær Clausen.

Han, Rasmus Søndergaard fra Dansk Vandski og Wake Forbund og Morten Kyst, formand for Kulturforeningen Amfi Vestsjælland var i går samlet ved Amfi-søen, hvor de forberedte opstillingen af de tårne, der skal bære den 200 meter lange wire til kabel-wake banen hen over søens vand.

- At samle folk i alle aldersklasser til vandaktiviteter har længe været en tanke, som der nu for alvor bliver sat skub på, lyder det fra en smilende Amfi-formand, som tilføjer, at det er en vigtig del af Amfi-Vestsjællands vision for området, at der bliver rig mulighed for mange forskellige aktiviteter.

Der hentes midler fra Dansk Vandski og Wakeboard Forbund og en bevilling på 200.000 fra LAG, og desuden har Nordea-fonden og virksomheden NCC støttet projektet. Men vigtigst af alt er den store opbakning fra blandt andet skoler og organisationer, der vil være med til at gøre en forskel for særligt unge i Kalundborg Kommune, fortæller vandaktivitets-samarbejdspartnerne.

- Vi drømmer om et sted, der bygger på positive fællesskaber, hvor det at være aktiv i naturen er omdrejningspunktet. Det gør vi ved at åbne det blot tredje wakeboard-kabel på Sjælland og introducere en lang række surfaktiviteter, der i første omgang udspiller sig i Amfi-søen, men som senere kan tages med ud i vind og bølger på den vestsjællandske kystlinie, siger Morten Rejkjær Clausen.

- Foreningen UNG Kalundborg har siden sidste sommer haft et særligt fokus på vandsport, og med dette projekt er vi med til at give rigtigt mange unge mulighed for at være del af et aktivt og positivt fællesskab, fortæller Kasper Greve Sørensen, der er leder af Ungdomsskolen i Kalundborg.

Surfsøen åbner officielt søndag den 27. juni med gratis aktiviteter fra klokken 14 til 16.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk