28. september 2021
Maja Lisa Engelhardt fremhæver J. Th. Lundbyes særlige sans for at afspejle dyrenes følelser i deres øjne - her en kat der fremlægger sit fuglebytte som en vildtparade, men ikke triumferer og nærmest ser lidt skamfuld ud.  Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Maja Lisa Engelhardt fremhæver J. Th. Lundbyes særlige sans for at afspejle dyrenes følelser i deres øjne - her en kat der fremlægger sit fuglebytte som en vildtparade, men ikke triumferer og nærmest ser lidt skamfuld ud. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aldrig fremvist før: En unik maleri-udstilling er klar til åbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Aldrig fremvist før: En unik maleri-udstilling er klar til åbning
Kalundborg - 06. august 2021 kl. 06:14
Af Stefan Andraesen

Lundbye Kunstfestival åbner lørdag på en pragtudstilling af private værker af J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Lorenz Frølich - én af festivalens hovedattraktioner.

Man ser med et skarpere, mere nuanceret blik på træerne, alle nuancerne af farven grøn i det tætte bladfang; på dyrenes øjne og sigende udtryk; landskabernes poesi, efter at have vandret igennem udstillingen »Tre venner« i Bispegården - med værker af kunstnervennerne J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Lorenz Frølich.

Udstillingen åbner den 7. august som én af to hovedattraktioner ved Lundbye Kunstfestival.

De tre malere, tegnere og grafikere var - på hver deres måde - sublime kunstnere. Og udstillingen er unik. De 150 værker har aldrig tidligere været udstillet. De tilhører private samlere, der med velvilje har udlånt deres perler. I 2018 var en lignende udstilling af Lundbye-værker et stort publikums-trækplaster, hvor gæster strømmede til. Og det er en samling tegninger, forarbejder og malerier, man ikke lige bliver færdig med.

- Man skal gå på opdagelse og prøve at sammenligne de tre venners værker. Gætte på, hvem der står bag, siger billedkunstner Maja Lisa Engelhardt, der har disponeret udstillingen indenfor de fire temaer dyr, natur, mennesker og mytologi.

- Selvom de er samtidige og tager fat på samme temaer og motiver, er de meget forskellige som kunstnere, siger Maja Lisa Engelhardt.

Skovgaard er den tekniske ekspert, der kan male træer og landskaber nærmest fotografisk - tro mod perspektiv, dybde og størrelsesforhold. Lundbye behersker male- og tegne-teknikker i sirlig detalje-rigdom, men tillader sig at være unøjagtig i perspektiv og størrelsesforhold. Når han maler dyrene, er krop og hovede ofte fejl-proportioneret. Han gik mere op i at finde ind til dyrets sjæl. Til dybden, som mennesker kan spejle sig i.

Man kan se det i øjnene

- Lundbye er et følelsesmenneske, der selv har følt sig ufærdig og på evig vandring. Han har følt sympati og solidaritet med dyrene. Kig efter øjnene i malerierne - så kan man med det samme se, at det er en Lundbye. Han finder følsomheden, det sigende i dyrenes blik. Han er ven med dem, siger Maja Lisa Engelhardt.

Også i landskaberne manipulerer Lundbye med skyer, skrænter, gravhøje, dyr og træer for at opnå et særligt udtryk. Det kjære Damark.

- Mens Lundbye og Skovgaard var typisk danske og malede mest herhjemme fra, var Frølich verdensborgeren, der bosatte sig i udlandet og havde udsynet. Han var teknisk fuldkommen, og hans tegninger og malerier kunne ligeså godt have været skabt af en udenlandsk kunstner, mener Maja Lisa Engelhardt.

I forlængelse af udstillingen i Bispegården kan man med fordel se udstillingen på Kalundborg Museum af de tre venners arbejder.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk