15. maj 2021
Døgnaflastningstilbuddet Kildebo i Kalundborg har fået færre brugere de seneste år. Foto: Per Christensen
Døgnaflastningstilbuddet Kildebo i Kalundborg har fået færre brugere de seneste år. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aflastningstilbud kan få begrænset åbningstider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aflastningstilbud kan få begrænset åbningstider
Kalundborg - 23. april 2020 kl. 18:01
Af Anna Egeris Karstoft

Færre handicappede børn, unge og voksne benytter sig af døgnaflastningstilbuddet Kildebo i Kalundborg. Det gør det svært at drive tilbuddet rent økonomisk, oplyser administrationen i et oplæg til socialudvalget.

Hvor 47 brugere benyttede sig af døgninstitutionen i 2017, var antallet dalet til 29 i 2019.

- Der er færre familier, der har brug for en aflastningsplads, lyder det fra formand i socialudvalget Gitte Johansen (V), der understreger, at tilbuddet, hvis indtægter og udgifter skal balancere, ikke kan drives rent økonomisk i sin nuværende form.

Indtil nu har brugerne af tilbuddet, med undtagelse af få helligdage og to uger i sommerferien, kunnet overnatte på stedet efter behov, og det er således blevet aftalt med den enkelte familie, hvornår Kildebo skulle holde åbent.

Ifølge en opgørelse fra administrationen viser det sig dog, at langt de fleste familier gør brug af tilbuddet fredag og lørdag, hvor der i gennemsnit var omkring tre brugere om søndagen og omkring syv brugere de resterende dage i 2019.

Derfor foreslår administrationen nu, efter dialog med Specialcenter Sigrid Undset, som Kildebo er organiseret under, at tilbuddet fra den 1. august 2020 primært holder åbent i weekender og ferier.

I socialudvalget og børn- og familieudvalget har man på udvalgenes seneste møder valgt først at træffe en beslutning efter at have hørt familierne.

- Vi vil gerne have børnene og familierne med i det her og høre, hvad de tænker. Det kan jo være svært for de her mennesker, hvis åbningstiden bliver begrænset, siger Gitte Johansen og tilføjer, at det vil kræve, at familierne planlægger endnu nøjere, hvornår de har brug for aflastning.

Hvis udvalgene vælger at følge forslaget, vil familierne skulle finde et privat tilbud, når Kildebo holder lukket, oplyser Gitte Johansen.

- Det mest optimale er, at man kommer et kendt sted hen, siger hun.

Kildebo er et aflastningstilbud for hjemmeboende børn, unge og voksne med psykiske og/eller fysiske handicap. Brugerne kan overnatte på stedet, hvilket kan aflaste både brugeren og vedkommendes familie. Tilbuddet bliver primært benyttet af nuværende eller tidligere elever på Specialcenter Sigrid Undset.

På Kildebo tilbydes aktiviteter, der passer til brugernes funktionsniveau, og som har fokus på fællesskab, kammeratskab og gode relationer.

Det er Fagcenter Børn og Familie eller Voksenspecialenheden, der visiterer brugeren til aflastning.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk