25. november 2020
KBK-formand Gitte Brændemose er glad for, at badmintonklubben kan være med til at gøre en forskel i byen.  Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

KBK-formand Gitte Brændemose er glad for, at badmintonklubben kan være med til at gøre en forskel i byen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 80 år med badminton i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

80 år med badminton i Kalundborg
Kalundborg - 22. november 2020 kl. 18:31

Kalundborg Badminton Klub, KBK, fylder 80 år den 1. december.

Jubilæumsåret er naturligvis slet ikke forløbet, som man havde planlagt.

- I foråret skulle vi have holdt et tak-for-hjælpen arrangement for alle vores trofaste hjælpere til Kalundborg Rock'er. Der kom en ubuden gæst på tværs - corona. Vi måtte aflyse, og klubbens aktiviteter blev lukket helt ned i foråret og indtil primo juni. I efteråret har vi måtte re-planlægge noget af vores træning og nogle træningstider for at imødegå nye retningslinjer fra myndighederne. Det har været et stort arbejde for klubben, men fokus har været tryghed og sikkerhed for vores medlemmer og at alle har kunne komme ud og spille noget fjerbold, fortæller formand Gitte Brændemose.

80 års dagen skulle selvfølgelig have været fejret på bedste vis, men grundet covid-19 har klubben valgt ikke at fejre dage med festivitas. Til gengæld bliver dagen for medlemmerne markeret på anden vis.

- Vi kan mærke, at der er mange fritidstilbud i Kalundborg og heldigvis for det, men medlemstallet i Kalundborg Badminton Klub er ret stabilt. Til trods for corona ser denne sæson rigtig godt ud for klubben med mange nye medlemmer. Der har været igangsat flere initiativer, som ser ud til at give pote på medlemssiden, og det er vi taknemmelige for. Det bedste for os er en hal fyldt med glade badmintonspillere, slår formanden fast.

Gitte Brændemose fortæller videre, at der er plads til flere i klubben.

- Og uanset om man er barn eller pensionist, så har KBK holdet eller banen til dig. Vi har spillere fra 4-80+ år, så alle kan være med.

I øjeblikket har badmintonklubben omkring 150 medlemmer.

KBK laver gerne arrangementer for ungdomsafdelingen for at styrke det sociale og sammenholdet, som netop betyder meget for KBK samtidig med at der læres noget.

KBK ofte er synlige i bybilledet.

- Vi har i mange år deltaget på Kalundborg Messen, Bevæg Dig, som er arrangeret af Kalundborg Kommune og ikke mindst Kalundborg Rock'er. Vi har været et af benene i styregruppen for Kalundborg Rock'er siden festivalen opstod, og medlemmer og venner af KBK bruger mange timer på forberedelse og afvikling af Rock'eren, hvilket vi er dybt taknemmelige for.

- Det er vigtigt for os med synlighed og at kunne gøre en forskel for byen samt støtte op om kommunens initiativer, siger badmintonformanden.

Normalt er årets store højdepunkt i klubben julestævnet for børn, ungdom og voksne uanset, hvilket niveau man er på.

I år er stævnet programsat til den 14. december, og det bliver kun for børn. Men alt er planlagt med forbehold, dog håber klubben at kunne gennemføre julestævnet i et andet format end man plejer, da der skal tages de nødvendige forbehold på grund af covid-19 situationen.

Klubbens motto har altid været, at klubbens skal være et rart sted at være. Og sådan er det stadigvæk 80 år efter. Og så bygger KGB meget på bredde.

- Der skal være plads til alle - uanset hvad man kommer med i bagagen, siger formand Gitte Brændemose.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk