16. februar 2019
Johnny Reimar synger og følger nysgerrigt med i denne dames video-optagelse af et par dansende veninder. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Johnny Reimar synger og følger nysgerrigt med i denne dames video-optagelse af et par dansende veninder. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 750 ældre med til fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

750 ældre med til fest
Kalundborg - 07. februar 2019 kl. 16:45
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Superpopulære Johnny Reimar, der øjeblikkeligt har 750 deltagere i ældrefesten i Hvidebæk Hallen i sin hule hånd, er også fræk som en slagterhund. Mens han går rundt blandt deltagerne og synger i mikrofonen, får han øje på en hvidhåret dame i grøn kjole, som ikke bevæger sig så meget som de øvrige:

- Sover du, spørger Reimar højt ned i mikrofonen, så alle 750 kan høre det.

Dét løfter stemningen yderligere i den propfulde hal, hvor Butterflies og Rasmus Krogsgaard lagde ud, inden Johnny Reimar gik på som festens sidste musikalske indslag.

Johnny Reimar lægger hårdt ud med sit store hit om tyrolerhatten: »Du skulle købe dig en tyrolerhat, for så tror jeg, det glider glat«, og han blev i øvrigt introduceret af ældrefestens primus motor, Niels-Erik Sørensen, der også bar en flot tyrolerhat.

Efter det hit får deltagerne en alternativ udgave af Lille Peter edderkop, som bliver efterfulgt af »Gå med i lunden«, og meget bedre reaktioner fra publikum findes næppe. Hele hallen koger af begejstring.

Det var niende gang, at H.F. Vestsjællands Venner arrangerede ældrefest i Kalundborg, og Niels-Erik Sørensen spurgte via højttaleranlægget alle deltagerne, om det gik godt? Og om de var klar til en 10 års jubi-fest næste år, torsdag den 6. februar?

- Jaaa, lød det begejstret fra den store forsamling, og der blev klappet højt.

- Prisen i år var sat til 225 kroner for mad og musik pr. billet - uden nogen form for tilskud, nævner Niels-Erik Sørensen og roser de 50 frivillige, der er med til at klare alt det praktiske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk