15. november 2018
I et grundlovsforhør har en dommer i Glostrup forleden varetægtsfængslet en 48-årig mand, der skal have voldtaget en dreng mindst 50 gange.
I et grundlovsforhør har en dommer i Glostrup forleden varetægtsfængslet en 48-årig mand, der skal have voldtaget en dreng mindst 50 gange.
Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigtelse: Dreng skulle følges i børnehave - voldtaget 50 gange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigtelse: Dreng skulle følges i børnehave - voldtaget 50 gange

Mand på 48 år nægter sig skyldig i mange overgreb på dreng på et offentligt toilet i Ishøj.

Ishøj - 09. juli 2018 kl. 11:49
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En mand skulle følge en dreng i børnehave i Ishøj. Men aftalen med familien udnyttede manden til at begå et stort antal seksuelle overgreb på barnet.

Det hævder politiet i en sigtelse, som forleden førte til, at en dommer i Retten i Glostrup varetægtsfængslede manden i fire uger.

Overgrebene skal have fundet sted for seks år siden. De stod angiveligt på fra oktober 2011 og frem til april 2012.

Da var drengen fire og fem år gammel. Mindst 50 gange blev barnet voldtaget på et offentligt toilet i Ishøj By Center, lyder påstanden i sigtelsen.

Den anholdte i sagen er 48 år. Han nægter sig skyldig, oplyser senioranklager Bo Bjerregaard, der repræsenterede Københavns Vestegns Politi i grundlovsforhøret.

Ud over fængsling besluttede dommeren, at manden skal mentalundersøges.

- Han kendte forurettedes familie, siger Bo Bjerregaard om relationen mellem den nu fængslede og drengen.

I efterforskningen er der foretaget en videooptaget afhøring, har politikommissær Ole Nielsen oplyst.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk