16. august 2018
Et nyt krav presser kommunerne til at sænke ventetiden for borgere, der skal i genoptræningsforløb. Fra den 1. juli har borgeren nu ret til, at genoptræningen skal starte senest syv kalenderdage, fra personen er blevet udskrevet. Foto: Anders Dall
gallery icon

Se billedserie

Et nyt krav presser kommunerne til at sænke ventetiden for borgere, der skal i genoptræningsforløb. Fra den 1. juli har borgeren nu ret til, at genoptræningen skal starte senest syv kalenderdage, fra personen er blevet udskrevet. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Loft på ventetid til genoptræning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Loft på ventetid til genoptræning
Ishøj - 05. juni 2018 kl. 10:23
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Snart kommer der en maksimal grænse for, hvor lang ventetiden til genoptræning må være. Fra den 1. juli har du nemlig som borger ret til at være i gang med et genoptræningsforløb i kommunen senest syv dage efter, at du er blevet udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan. Kan kommunen ikke overholde det, kan du som noget nyt vælge et genoptræningsforløb hos en privat leverandør. Det fremgår af et nyt lovforslag, som politikerne for nylig vedtog i Folketinget.

I Ishøj og Vallensbæk har de et forpligtende samarbejde, når det gælder genoptræning, og ifølge de to kommuners kvalitetsstandard for området har de et mål om, at en borger starter sin genoptræning inden for 10 hverdage. Den ambition skal nu ændres til syv kalenderdage for at leve op til det nye krav. Hvorvidt det er muligt, vil områdeleder for træning, Marianne Brix, ikke give nogen garantier for. Hun slår dog fast, at de to kommuner vil bestræbe sig på at nå det ved at starte genoptræningsforløbene hurtigere op og tage flere ind til samtaler og undersøgelser i juni for på den måde at være på forkant med situationen:

- Det er lige op til en sommerperiode, hvor vores terapeuter også skal holde sommerferie, men jeg kan garantere for, at vi vil gøre alt for at imødekomme det, siger Marianne Brix.

Siden 2008 har der årligt været en generel stigning i antal genoptræningsforløb hos begge kommuner. I 2017 årsrapporten over udviklingen på træningsområdet fremgår det dog, at Ishøj havde et fald på 6 procent i forhold til 2016, mens der for Vallensbæks vedkommende var tale om et fald på 10 procent. Ifølge Marianne Brix er det dog ikke en udvikling, der er fortsat i 2018.

- Jeg tænker, at der vil være en stigning i år, og det forventer man også generelt. Det hænger sammen med, at vi får flere ældre i kommunen, siger hun.

I 2017 var den gennemsnitlige ventetid på opstart af træning i Ishøj og Vallensbæk efter Sundhedsloven 8 dage og efter Serviceloven 10 dage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk