14. november 2018
De første spadestik til højhuset bliver taget af fire personer. Fra venstre er det Torben Nielsen, 5 E Byg, borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Michael Suhr, der er formand for arbejdsgruppen vedrørende udviklingen af Holbæk Havn og Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme.
gallery icon

Se billedserie

De første spadestik til højhuset bliver taget af fire personer. Fra venstre er det Torben Nielsen, 5 E Byg, borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Michael Suhr, der er formand for arbejdsgruppen vedrørende udviklingen af Holbæk Havn og Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Byggestarten er gået på højhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Byggestarten er gået på højhus
Opdateret 25. juni 2018 kl. 21:09
Holbæk - 25. juni 2018 kl. 15:44
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag eftermiddag blev det officielle første spadestik til højhuset på 17 etager på Holbæk Havn taget.

arrow Læs også: Dunk, dunk: Højhus-byggeri er i gang

Der var dog fire personer om at tage spadestikket, og de gjorde det i to omgange, så der blev for alvor taget fat på opgaven.

Først var der taler, champagne og kransekage i et opstillet telt på grunden på Isefjords Allé 13, hvor cirka 100 inviterede gæster var mødt op.

Den første af de fire officielle talere var Torben Nielsen, teknisk direktør i 5 E Byg A/S, Odense, som er totalentreprenør på byggeriet.

- Vi har før bygget i 10-12 etager, men det her er 17 etager, og det kræver yderligere detaljeret planlægning, sagde Torben Nielsen.

Holbæk Kommunes borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) sagde, at man nogle gange skal turde tænke stort og bygge højt, og hun var sikker på, at højhuset kommer til at give Holbæk et løft. Hun nævnte, at flere politikere før hende har knoklet for sagen, og derfor havde hun inviteret sine to forgængere - Søren Kjærsgaard (V) og Jørn Sørensen (R) - til at være med til begivenheden.

- Jørn Sørensen var en af de første politikere, der tænkte stort om udviklingen på havnen, og det skal han have en speciel ros for, sagde den nuværende borgmester.

Peter Olsson, administrerende direktør AP Ejendomme (en del af AP Pension) sagde blandt andet, at udsigten fra byen mod havnen bliver bevaret med det slanke højhus, der er valgt til grunden.

Arkitekt Flemming Frost fra Juul Frost Arkitekter, København, omtalte blandt andet, at der oven på parkeringskælderens tag bliver et offentligt område med bænke, hvorfra udsigten kan nydes.

Dermed var den officielle talerrække slut. Men en mand, der præsenterede sig som en nabo, gik på talerstolen og begyndte med at glæde sig over, at med opførelsen af højhuset slipper man for øjebæen - den tomme grund. Men dermed forsvinder parkeringspladserne, og så har Holbæk Kommune det problem, at der mangler parkeringspladser, og det søges blandt andet løst ved at etablere parkeringspladser langs den nordlige side af Havnevej, sagde han.

- Det projekt er en ommer, sagde manden til dagens mest højlydte og længstvarende klapsalver, før han blev »hjulpet« ned fra talerstolen af Torben Nielsen fra 5 E Byg.

Manden på talerstolen var i øvrigt Anders Jensen, Pakhusstræde 1, der er formand for Andelsboligforeningen Pakhuset.

arrow Fundament til højhus skal på plads
07. juli 2018 kl. 18:38 Opdateret: kl. 17:05
arrow Højhus-byggeri fortsætter trods klage
29. maj 2018 kl. 11:06 Opdateret: kl. 10:58
arrow Højhus-boliger tiltrækker interesse
15. april 2018 kl. 19:15 Opdateret: kl. 13:27

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk