23. juni 2018
På Finsings Plads i Holbæk bliver der meldt om flere indbrud. Der er for mørkt og øde, så det bliver for nemt for indbrudstyvene, lyder det.
gallery icon

Se billedserie

På Finsings Plads i Holbæk bliver der meldt om flere indbrud. Der er for mørkt og øde, så det bliver for nemt for indbrudstyvene, lyder det.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vej plaget af en stribe indbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vej plaget af en stribe indbrud
Holbæk - 18. februar 2018 kl. 09:23
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hele tre indbrud er begået på Finsings Plads i Holbæk inden for den seneste uges tid. Det er for nemt for indbrudstyvene, lyder en del af forklaringen.

En iPad, en del småfyrværkeri og cirka 100 kroner i mønter fra en pengekasse.

arrow Læs også: Indbruds-boom på vej fortsætter

Det var nogle af de tyvekoster, som ukendte gerningsmænd løb afsted med fra den lokale søspejdergruppe, Ragnar Lodbrogs Sønner, da der på et tidspunkt mellem onsdag og fredag aften i sidste uge blev begået indbrud.

Men allerede igen på et tidspunkt mellem mandag klokken 22 og onsdag klokken 17 var der indbrud igen - denne gang også hos Holbæk Kajak Klub.

Et øde område

Både søspejdergruppen og kajakklubben holder nemlig til på Finsings Plads i Holbæk, og her »sker det af og til«, at der er indbrud, siger formanden for Ragnar Lodbrogs Sønner.

- Det er jo et ret øde område, da der ikke er noget beboelse. Og så er her også ret mørkt om aftenen, forklarer Simon Guldbæk.

Efter det første indbrud i sidste uge havde søspejdergruppen derfor forsøgt at sømme det vindue fast, som indbrudstyvene var kommet ind af. Men ved det andet indbrud kom tyvene ind præcis samme vej.

- Det er selvfølgelig irriterende, påpeger formanden.

Lys kan være løsningen

Ved indbruddet i Holbæk Kajakklub kom indbrudstyvene ind ad et vindue til herreomklædningen.

Herfra var de gået til klublokalet, hvor de stjal penge fra en kasse med i alt 150 kroner i småpenge. Det var den kasse, som klubben bruger til betaling af øl og kaffe.

Og det var heldigvis ikke meget sammenlignet med det, Ragnar Lodbrogs Sønner mistede, indrømmer kajakklubbens formand.

- Men det er da superærgerligt, at folk bryder ind, siger Birgit Svarre og forklarer, at klubben tidligere har snakket om, at det var en dårlig idé at stille pengekassen fremme.

- For der har været indbrud her før, fortæller hun.

Hos foreningen Holbæk Bådelaug, der også har adresse på Finsings Plads, fortæller man, at det største problem er indbrud i både, hvor blandt andet påhængsmotorer bliver stjålet.

- Det sker vel tre-fire gange om året, men jeg håber, at byudviklingen i havneområdet vil klare problemet med mere liv og lys, siger formanden Per Frederiksen og påpeger:

- Det er for nemt ellers, tror jeg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk