20. februar 2019
Dansk hygge på dåse er et produkt, der er tænkt som en hyggespreder i sig selv, siger Sean Sebastian Hughes. Foto: Elisa Hauerbach
gallery icon

Se billedserie

Dansk hygge på dåse er et produkt, der er tænkt som en hyggespreder i sig selv, siger Sean Sebastian Hughes. Foto: Elisa Hauerbach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung iværksætter sælger nu også hygge på dåse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung iværksætter sælger nu også hygge på dåse
Holbæk - 10. februar 2019 kl. 19:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra sit kontor i Mørkøv, udsender Sean Sebastian Hughes selvudviklede is til voksne og Dansk hygge på dåse.

- Det er sådan set meningen, man skal genbruge dåsen med hygge, så den kan blive grund til endnu mere hygge, siger iværksætteren.

Hygge på dåse
Sean Sebastian Hughes på 27 år bor i Årby ved Kalundborg og har virksomhedsadresse i Mørkøv. Det er derfra han udsender sine hyggelige dåse-produkter, som først og fremmest er gimmicks, der er fremstillet med henblik på at skabe hygge - for at få andre til at gøre noget hyggeligt sammen - i fællesskab.

- Nogle bruger dåsen som sparegris, nogle bruger den som urtepotteskjuler, som holder til fyrfadslys og lignende. Det gælder om at bruge fantasien og nyde det gode selskab man er i, siger den unge iværksætter.

Han bruger i øjeblikket meget tid på at rejse landet rundt og få lavet salgsaftaler med boligindretningsbutikker, souvenierbutikker og spøg & skæmtbutikker, men det varer ikke mange måneder, før energien skal lægges i udsendelse af hans noget køligere produkt, som er fremstillet med præcis samme idégrundlag - at skabe hygge - dog på en lidt anden måde.

Is til voksne
Frozty Ice er en skub-op-is, som Sean fortrinsvis sælger til gymnasier, fordi han udviklede isen, da han selv gik på HTX i Kalundborg.

Det var oprindeligt et tænkt opgave-projekt, som han realiserede og satte i produktion. Selve isen er godkendt af fødevarestyrelsen, for den fremstilles i et lokalt industrikøkken, hvor den også pakkes, før den udsendes fra kontoret på Hovedgaden 43 i Mørkøv.

Kedelig is blev inspiration
Det var faktisk en kedelig sodavandsis, der oprindelig gav ham idéen til at lave is, der passer til voksnes smagsløg. Det fik ham til at tænke på, om han selv kunne gøre det spændende for unge og voksne at nyde alkoholholdig is til fester, som en slags erstatning for en traditionel drink, der alligevel næsten altid serveres med isterninger i.

- Isen har jeg selv smagsudviklet med henblik på at ramme de voksne forbrugere, som kan lide coctails. Den indeholder alkohol og findes i to udgaver; en lækker sød og en forholdsvis syrlig variant, siger den unge iværksætter, som oprindeligt er uddannet i kokkefaget.

- Jeg har i udviklingsprocessen haft stor fordel af min kokkeuddannelse, og brugt min erfaring til at smagsudvikle de to is-varianter. Inden jeg kom frem til de endelige produkter, blev rigtig mange udkast testet og skrottet, siger Sean, som også solgte sine is på sidste års udgave af Mørkøv Kræmmermarked.

Hans drøm er at få solgt sine is i fysiske butikker, men indtil en aftale er på plads, er det via hans hjemmeside, de kan bestilles.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk