20. januar 2019
Ulykken i oktober 2017 udløste en større redningsindsats, hvor adskillige mennesker, herunder brandvæsnet, forsøgte at få den 34-årig mand ud fra siloen, men desværre forgæves.
Ulykken i oktober 2017 udløste en større redningsindsats, hvor adskillige mennesker, herunder brandvæsnet, forsøgte at få den 34-årig mand ud fra siloen, men desværre forgæves.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ukrainsk mand døde i kornsilo: Nu skal landmand i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ukrainsk mand døde i kornsilo: Nu skal landmand i retten
Holbæk - 05. januar 2019 kl. 09:46
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var under arbejdet med at fjerne spirende korn fra en kornsilo på Bukkerupvej i Bukkerup, at 34-årige Mykola Makarenko fra Ukraine 12. oktober 2017 blev suget ned i korndyngen og mistede livet. Først fire timer efter ulykken lykkedes det at grave liget af den ukrainske mand fri.

arrow Læs også: Retssag om dødsulykke udsat: Vigtigt dokument mangler

Nu får arbejdsulykken på Bukkerupgård så et retsligt efterspil, idet den 26-årige landmand, Knud Puge Kjær Knudsen, er blevet tiltalt for som ansvarlig for sikkerheden i forbindelse med ukrainerens arbejdsopgave ikke at have levet op til kravene i arbejdsmiljøloven.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag.

Sagen kommer for Retten i Holbæk mandag, og her ventes anklagemyndigheden at kræve den 26-årige landmand idømt en bøde.

Nordvestnyt har været i kontakt med den tiltalte mands forsvarsadvokat, Uffe Baller. Han vil dog ikke på forhånd sige, hvordan den 26-årige landmand stiller sig til anklagen om, at han ikke traf »effektive sikkerhedsforanstaltninger til at sikre Mykola Makarenko mod fare«, samt at den ukrainske mand ikke havde modtaget instruktioner i, hvordan arbejdet skulle udføres.

Det fremgår af anklageskriftet, at Knud Puge Kjær Knudsen selv befandt sig sammen med den nu afdøde mand øverst på korndyngen i den halvfyldte kornsilo, da ulykken indtraf. Han kom ikke selv fysisk til skade i forbindelse med ulykken.

Ifølge anklageskriftet skete ulykken, fordi en udlukningsmekanisme i form af en snegl i bunden af siloen var tændt og dermed ledte korn ud af siloen. Det forårsagede, at den 34-årige mand blev trukket ned og levende begravet i kornet, da han på et tidspunkt under arbejdet trådte ind på midten af korndyngen.

Politiets tiltale mod Knud Puge Kjær Knudsen bygger blandt andet på Arbejdstilsynets rapport om ulykken.

Den 26-årige landmand ejer blandt andet sammen med sin far, Peter Kjær Knudsen, selskabet bag Bukkerupgård. Det er kun sønnen, der er tiltalt i sagen.

Fagbladet 3F har dækket sagen indgående og skrevet flere artikler, der blandt andet har stillet spørgsmålstegn ved Peter Kjær Knudsens påstand om, at ukraineren slet ikke var ansat af ham eller familiens selskab, men var hyret gennem et vikarbureau, som også skulle være ansvarlig for at instruere medarbejderen.

Fagbladet 3F har dog dokumenteret, at den ukrainske mand fik udbetalt løn direkte fra Peter Kjær Knudsens bankkonto. Og anklagemyndigheden har altså også vurderet, at det er Knud Puge Kjær Knudsen, der har været ansvarlig for arbejdets udførelse på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

arrow Ægtemanden døde i kornsilo: Enke får erstatning
29. april 2018 kl. 20:11 Opdateret: kl. 20:27
arrow Gårdejer: Sort uheld årsag til dødsulykke
01. november 2017 kl. 06:23 Opdateret: kl. 14:20
arrow Tilsyn: Landmand brød lov da ansat blev begravet i silo
24. oktober 2017 kl. 13:24 Opdateret: kl. 13:26

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk