8. marts 2021
Det skrider fremad - planmæssigt. Og udlejningen rykker, på under to måneder er halvdelen af 84 lejligheder på 

havnenlejet ud, selv om der endnu ikke har været 

fremvist en eneste lejlighed. 

Foto: Margit Pedersen
Det skrider fremad - planmæssigt. Og udlejningen rykker, på under to måneder er halvdelen af 84 lejligheder på havnenlejet ud, selv om der endnu ikke har været fremvist en eneste lejlighed. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ufærdige lejligheder hitter hos lejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ufærdige lejligheder hitter hos lejere
Holbæk - 26. januar 2021 kl. 18:20
Af Margit Pedersen

- De første 50 procent er nærmest revet væk. Der er sket en udvikling, hvor ældre har solgt eller er i gang med at sælge hus for at få friværdi ud. Samtidig kan vi se, at også børnefamilier vil bo til leje på havnen og samtidig tæt på byen, konstaterer Jeppe Marker Svendsen, Birch Ejendomme med ansvar for drift og udlejning på Sjælland.

På under to måneder har Birch Ejendomme udlejet 40 ud af 84 lejeboliger i Domhusstræde og Skipperstræde på Holbæk Havn, og mange af underskrifterne kommer fra børnefamilier og ældre.
De 40 kommende lejere har hverken set et råhus eller en færdig lejlighed. De har valgt udelukkende ud fra tegninger, mål, pris og en brochure.
Der bygges stadig, og der er ikke adgang til byggepladsen. Men det er muligt at gå rundt og følge arbejdet, der skrider planmæssigt frem, forklarer Jeppe Marker Svendsen.

Har undgået smitte med covid-19

Planen var at fremvise en opgang og de rå lejligheder, når byggeledelsen gav grønt lys til at færdes på pladsen.
- Men det kan ikke lade sig gøre på grund af corona­virus. Der er nedlukning med forsamlingsloft og restriktioner, og vi skal passe på vores håndværkere. Vi kan ikke risikere at lægge byggeriet ned, og indtil nu har vi undgået smitteudbrud, siger Jeppe Marker Svendsen.

Hvis der lempes på nedlukningen i nær fremtid, kan en fremvisning af råhuset blive aktuelt.
Hvis ikke, må interesserede vente til april, hvor der vil være møblerede prøvelejligheder i Skipperstræde.

- Jeg ville gerne allerede nu kunne vise frem og fortælle. Men det kan ikke lade sig gøre med åben opgang. Til april håber jeg, at samfundet er åbnet op, og vi i det mindste kan sende små hold ind ad gangen. Ellers bliver det en digital, visuel fremvisning, bemærker han.

Men fortsætter udlejningen i samme hastighed, vil der ikke være mange - om nogle - ledige lejligheder tilbage.
- Vi er blevet sindssygt godt modtaget i Holbæk, interessen har været overvældende, mange har hentet en brochure, og behovet for lejebolig er stort. Vi har allerede fået den første lejer til de rækkehuse, der først om nogle år bygges i Lille Grandløse, tilføjer han.

De første lejere på havnen får nøgler og kan flytte ind fra den 15. juni, næste hold fra den 15. juli og de sidste fra den 15. august.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk